Hvis regeringen får held med at indføre skrappere sprogkrav til statsborgerskabsprøven, så er det et brud med FNs erklæring om menneskerettigheder.
Så hårdt stiller Rabih Azad-Ahmad – jurist med særlig viden om FNs menneskerettigheder – regeringens nye udspil op. Han siger, at rent juridisk kan regeringen godt slippe afsted med at stille meget skrappe krav til at opnå statsborgerskab, men moralsk og ligestillingsmæssigt kan den ikke.
Ifølge integrationsminster Inger Støjberg (V) skal blandt andet sprogravet strammes væsentligt – nemlig fra niveau Dansk 2 til niveau Dansk 3. Populært sagt hæves niveauet fra Folkeskolens 7. klasse til 9. klasse. Flere andre krav skal også strammes ifølge ministeren. Flere andre krav foreslås også strammet meget. 
Dette går Rabih Azad-Ahmad stærkt imod, fordi det forskelsbehandler flygtninge og indvandrere, der gerne vil være danske statsborgere:
"Hvis man ikke er bogligt stærk, men dygtig på andre områder, så vil man ikke kunne bestå prøven. Det bryder med ligestillingsprincippet, for man behandler ikke folk lige, når en gruppe borgere ikke har reel mulighed for at tilegne sig statsborgerskabet."
Modarbejder integration
Han ser alvorligt på denne sag og ved, at mange i Gellerup følger sagen nøje.
"Politisk er det helt forkert at gøre det her. Man forværrer folks mulighed for at integrere sig, man skaber "halv-borgere", som får følelsen af, at de ikke helt tilhører samfundet. Man modarbejder integrationen med dette skridt," understreger Azad-Ahmad.
Han mener, at sådan som statsborgerskabsprøven er skruet sammen i dag, er den rimelig, og sprogdelen er acceptabel:
"Dansk 2 giver mulighed for at vise, at man VIL samfundet. Det giver Dansk 3 ikke for alle, der gerne vil."