Yasin Mirza på 14 år bor til dagligt i Gellerupparken og går i 8. klasse i Tranbjergskolen. Selvom Yasin stadig er ung, er han bevidst om, hvad han vil, og hans planer er dannet ud fra hans store ambitioner.
”Jeg har altid drømt om at blive advokat, for jeg føler at min personlighed ikke passer bag skrivebordet, men ude blandt folk, hvor jeg kan gøre en forskel,” siger han.
Yasin fortæller om den fem-årige uddannelse til jurist, men først skal han på gymnasium. Yasin vil efter folkeskolen læse videre på Aarhus Gymnasium, hvor han regner med at blive student efter tre år.
MR Jeg går rundt med de kvikke
”Jeg tror, at mit store engagement og mine ambitioner kommer fra min omgangskreds. Jeg går til dagligt rundt sammen med kvikke hoveder, som ikke laver ballade og andet, der kan holde mig fra at tage en uddannelse,” fortæller Yasin. ”Uddannelsen er nemlig den rigtige vej frem i dagens Danmark” tilføjer den unge pakistaner.
Yasin fortæller at han vil læse jura, blive jurist og hjælpe til i samfundet. ”Min fætter er nemlig advokat, og ham ser jeg op til,” fortæller Yasin.