Fredag i efterårsferien er der aftenåbent i Instant One. Og de røde markiser kommer formelig til at blafre i den frosne luft, når Yvonne og Chadi slår dørene op og skruer op for højtalerne:

”Jeg har fundet et par store højtalere frem. På fredag skruer vi helt op og så skal der spilles fed musik. Vi skal bage muffins, høre musik og have malet en masse små og store nye skilte til huset her,” forklarer Yvonne Buer, der er daglig leder af Instant One.

Lovlig graffiti – næsten
Lige nu er skiltene kun en stabel rå og kedelige træplader. Men med lidt kreativitet og masser af spraymaling håber Yvonne og Chadi at Gellerups børn og unge vil være med til at forvandle dem til seje skilte, der kan vise vej til de mange aktiviteter og muligheder der gemmer sig i den røde container-bygning:

”Det er lidt som graffiti, tror jeg – og det skal nok blive sjovt. Vi vil gerne holde åbent om aftenen, så dem, der er i skole hele dagen også har mulighed for at bruge Instant One når de har fri. Det her arrangement er i hvert fald en start, og jeg håber at se en masse musikglade og energiske børn og unge,” slutter Yvonne Buer.

TID: Fredag 19. februar kl. 16 – 19
HVOR: Instant One, Verdenspladsen i Gellerup

Følg med i hvad der sker i Instant One på deres nye side på facebook.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.