EUs og Danmarks flygtningepolitik handler for øjeblikket meget om, hvordan vi mest effektivt holder "de fremmede" ude. Det radikale Venstre i Aarhus ser anderledes på det komplekse spørgsmål og inviterer nu til et debatmøde for alle interesserede.
Det foregår mandag den 4. april kl. 19-21.30 i FO-Byen, foredragssalen, Vester Alle 8.
Spørgsmålene denne aften er:
Isolation eller integration?
Grænsebomme eller europæisk fordeling af flygtninge?
Teltlejre eller boliger?
Arrangørerne samler borgere, frivillige, eksperter, organisationer og politikere for at finde fælles svar: Konkrete bud på, hvordan vi bedst vender udfordringer til
muligheder. Ideer til, hvad vi kan gøre sammen lokalt, nationalt og
internationalt.
Panelet på debatmødet består af:
• Anne La Cour, asylchef i Røde Kors i Danmark
• Karin Aaen, informationschef i UNICEF
• Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre
• Morten Østergaard, politisk leder for Radikale Venstre
• Rabih Azad-Ahmad, rådmand, Radikale Venstre
• Mads Nygaard, Venligboerne
Se mere på flygtning.radikale.dk
Arrangeres af Radikale Venstre med støtte fra FO-Aarhus’ debatpulje.