"Når jeg arbejder som telefonsælger, så bruger jeg sandsynligvis ikke mit rigtige navn. Det er selvfølgelig beklageligt, men det er også en ond sandhed, at mange mennesker har fordomme.”

En kontant udmelding fra 18-årige Abdul-Rahman Mohammed, der har et fritidsjob som sælger af telefonabonnenter for Telenor. Den ”onde sandhed” besværer ham ikke i sit arbejde – han lever med det og får endda sjove ting ud af at kunne rumme både Abdul og Adam.
Men mange kunder har endnu ikke erkendt, at Carsten og Catrine ikke nødvendigvis er mere ”troværdige” end Ahmed og Amina, når de ringer op om aftenen og vil sælge noget. 
”Når de hører mig sige ”Hej, du taler med Abdul, og jeg ringer fra Telenor
…”, så bliver de automatisk skeptiske, og telefonen bliver som oftest afbrudt. Derfor ændrer jeg ofte navn fra Abdul-Rahman til for eksempel Adam.”
Det er ikke hans chef, der har bedt ham skifte navn, men han har selv erfaret problemet ved at bruge sit rigtige navn, og andre har fortalt nøjagtigt det samme. 

Man omstiller sig fuldstændigt
Abdul-Rahman tager det afslappet og får det bedste ud af situationen. Han har lært at omstille sig mentalt, når han ringer op til en ny kunde:
”Ja, det er lidt sjovt… Når jeg ringer op og venter på, at personen tager telefonen, så taler jeg med de nærmeste kolleger, sådan mere gebrokkent, end når man snakker ordentlig rigsdansk. Og når personen så tager telefonen, omstiller man sig fuldstændigt. Man ændrer navn til Adam, og man ændrer accent, og jeg ER Adam fra Risskov.”

Abdul-Rahman tilføjer: ”Mange af dem, jeg sidder sammen med, får nogle gange et godt grin ud af den måde, jeg omstiller mig på.
”Det hænder, at kunderne får den ægte Abdul i røret:

”Nogle gange hører jeg ikke, at de tager telefonen, og så kører man den der Gellerup-stil med kollegerne, og når jeg hører, at de er i telefonen, ændrer jeg jo min stil, men så har de faktisk hørt, at det var en Gellerup-dreng, de snakkede med…Det er faktisk ret sjovt at tænke på.”

Jobbet hjælper på skolegang
Abdul-Rahman er rigtig glad for jobbet, som er hans andet telefonsælgerjob på godt et år. Han fik jobbet anbefalet af en god ven: ”Min ven fortalte, at jobbet også kan hjælpe mig i min skolegang. Gennem jobbet lærer jeg meget om retorik og italesættelse, og det er en af grundene til, at jeg har valgt arbejdet.”

Abdul har ikke noget imod at skulle tale med et par hundrede mennesker på en arbejdsdag. 
”Nogle er selvfølgelig mere snakkesalige, nogle er lidt mere sure, mens andre vil have et godt grin ud af samtalen,”
 smiler Abdul.
”Og så er det jo forløsende, når man får solgt noget. At finde ud af, at man kan agere på arbejdsmarkedet og være en del af et større fællesskab,”
 siger Abdul.
Eller er det Adam…?