Han hedder Bilal Ismail, han er 19 år gammel, kommer fra Gellerup, ser sig selv som dansker. Og så fører han fredagsbønnen i Grimhøjmoskeen i Brabrand på flydende dansk.
Bilals familie stammer fra Libanon. Han selv er født i Danmark. Hans første kulturchok var i skolen. Nordgårdskolen lukkede da Bilal gik i 4. klasse. Efter et par år på Tovshøjskolen begyndte hans lillebror og søster på Strandskolen i Risskov – så det gjorde Bilal også.
”Det var hårdt, jeg havde jo altid været sammen med mine venner. Det var et kæmpe kulturchok,” husker han og fortæller:
”Der var en der sagde: ”Ej, hvor nederen”. Jeg spurgte en anden, hvad det betød? Jeg havde aldrig hørt det før, og jeg havde ingen venner i starten.”
Men Bilal er god til fodbold. Han scorede fem mål i en kamp, og skolen vandt Stiftens Cup, så vennerne kom helt af sig selv.
Først en uddannelse
To unge skal føre fredagsbønnen på Grimhøjvej en gang hver måned. Men Bilal har ingen aktuelle planer om at blive en rigtig imam. Han går på 2. HF på Langkjær Gymnasium og vil supplere nogle fag, så han kan begynde på medicinstudiet… eller noget med biologi.
Han vil hellere tale om vigtigheden af uddannelse:
”De unge skal uddanne sig. Viden udvikler, så man bliver klogere på tingene. Men måske engang, når jeg er færdiguddannet, vil jeg sætte mig mere ind i Islam og blive rigtig imam. Men jeg er dansk muslim, og vi skal først og fremmest gøre det, der er i samfundets interesse.”
Bønnen
Joggingbukserne er skiftet ud med en mere traditionel klædedragt. Bilal sidder med sin tablet knuget i hænderne og gennemgår de sidste detaljer, mens han kontrollerer åndedrættet.
300-400 troende muslimer er mødt op denne fredag. Det er helligdag, så her er ekstra mange. Han har ført bønnen før. Men aldrig for så mange mennesker og han kan høre sin mor i et af de tilstødende lokaler. Klokken på digitaluret viser 13:30. Han rejser sig op og begynder at synge fra koranen.
”Jeg synger, fordi der står, at koranen er gode ord, der skal synges på en flot måde. Det er et kæmpe ansvar at stå der, synes jeg.”
De troende hører først 15 minutter på arabisk. Men så skifter ordstrømmen fra Bilal til dansk. 15 minutter med dansk oversættelse af fredagsbønnen. Der kommer mange konvertitter i moskeen, og det er ikke alle muslimer, der taler arabisk. Det er derfor et ønske fra moskeen, at de unge oversætter en gang hver måned.
Og Bilal Ismail talte om anger. Døren til tilgivelse er åben indtil Dommedag. Men det er ikke nok at angre i sidste øjeblik:
”Fredagsbønnen skal lade folk op til en hel uge. Men det nytter ikke at synde seks dage hver uge og så spørge Gud om tilgivelse. Min bøn var et wake up call,” slutter den unge imam.
