En vedvarende strøm af bedsteforældre, fædre, mødre og deres sønner og døtre valfarter ind på en fodboldbane. Sætter sig ned i rækker under den svagt oplyste himmel. Fædre og drenge forrest, pigerne med deres mødre bagerst.
Morgensolen er endnu ikke nået hen over de store blokke – Gellerupparken, deres hjem, omgiver dem. Her er drenge i lange kjortler og strøgne skjorter, piger i pelse og med perle- og guldarmbånd.  
Menneskemængden fylder en halv fodboldbane ud på Arena Vest, og mange har lukket deres øjne og foldet deres hænder. Et flere tusinde år gammelt ritual er ved at indfinde sig – Eid-festen, som betyder, at muslimer verden over gør sig klar til at fejre pilgrimsrejsen til Mekka, der falder 70 dage efter ramadanfasten.     
Sammenhold og forsoning
Imam Radwan Mansour åbner bønnen med formanende ord om sammenhold og forsoning. Bønnen drøner ud af de opsatte højtalere i en blanding af arabisk tale og sang.
I synkron bevægelse rejser familierne sig: fra stående med korslagte arme, til bukkende positur med hænderne hvilende på knæene, til sammenbøjet fosterstilling henover bøntæpperne. Ritualet gentager sig, hvorefter der krammes, og smilene vinder frem på ansigterne rundt på plænen.
‘De glæder sig helt vildt!’
Wafaa Abdellah er sammen med sin søster Eleha og deres børn med til Eidbønnen. Wafaa forklarer om Eiden: ”Det er en familiefest, hvor vi spiser sammen og giver hinanden gaver – en højtid ligesom når de kristne fejrer jul.”  
Wafaa’s søster, Eleha Abdellah, tilføjer: Vi skal ud og bowle senere i dag, og i morgen har vi lovet børnene en tur i legeland. De glæder sig helt vildt!”
Store Eid strækker sig over fire dage i modsætning til den lille Eid, der kun er på dagen efter fastemåneden. Arrangør af Eidbønnen, Ahmad Halima, er overordnet tilfreds med fremmødet og uddyber:
”De to Eidfester er vidt forskellige som jul og påske, men måden, man beder på, har været den samme siden dengang profeten Mohammed levede.”