Flertallet af byrådspolitikere i Aarhus støtter et forbud mod svømning i Gellerupbadet. Et forbud, som rammer blandt andet muslimske kvinder i Gellerup.
”Byrådspolitikerne kalder det kvindeundertrykkelse, men det er byrådspolitikerne, der tager vores frihed fra os, fordi de fratager os tilbuddet om at svømme uden mændenes tilstedeværelse,” siger Mukubo Amal. Hun bor i Gellerup og er en af de muslimske kvinder, som benytter den kønsopdelte svømning lørdag eftermiddag.
Kvinderne er meget utilfredse med, at Aarhus Kommune ønsker, at kvinderne ikke må svømme alene sammen andre kvinder.
Kvinder demonstrerede
Forleden mødte en gruppe kvinder op foran Gellerupbadet for at vise deres modstand mod det forbud om svømning, som Aarhus Byråd vil implementere snart. 
Svømmeaktivitet er den eneste aktivitet i Gellerup, hvor flere kvinder mødes og svømmer alene uden mænd.
”Det er vores aktivitet, og det er en motion, som får mig til at glemme andre problemer,” siger Mukubo Amal. ”Jeg er ked af, at kommunen blander sig i den eneste aktivitet der funger godt.”
Vigtigt netværk
Mukubo mener, at svømning også er en slags netværk, hvor hun lærer mange kvinder at kende. ”Jeg vil aldrig få dette netværk, hvis jeg var hjemme og ikke svømmede sammen med de kvinder.”
”Det er dybt bekymrende og forkert, at vi ikke har lov til at svømme, fordi kommunen mener at vi er undertrykte,” siger Mukubo.
Hun siger, at Danmark ellers er et frit og åbent samfund, og svømning er en fælles aktivitet for kvinderne i området, hvor de opbygger et fællesskab og et socialt liv, men hun tilføjer, at den frihed er snart ophører.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.