I går, anden søndag i advent, kom der næsten 100 børn og voksne for at deltage i den årlige julefest på Toveshøj.

Som altid bliver festen holdt i Tousgårdsladen. Og der blev lavet en masse fede og hyggelige dekorationer. Og der blev også lavet en masse æbleskiver. 500 blev det til, det er de fleste æbleskiver, der er blevet lavet i de sidste par år. Og for første gang var æbleskiverne hjemmelavet – se billedet herunder.
Ris a la mande’n faldt også i god smag hos børnene. 
Længe ventet julemand
Efter juledekorationerne var lavet, æbleskiverne var spist og saftevandet var drukket, kom den længe ventede julemand. Børnene løb op til ham så snart de så ham. Han delte slikposer ud til børnene og ønskede dem en glædelig jul og godt nytår.