Tusindfryd er lektiehjælpen på Gellerup Bibliotek. Lektiehjælperne er organiseret som en frivilliggruppe under Dansk Flygtningehjælp. Jeg var på besøg i lektiecaféen for at tale med nogle frivillige og nogle brugere.
Jeg talte med en af koordinatorerne Jens Kristian Rather, som deler funktionen med Filip Ravn.
Jens Kristian Rather læser matematik/økonomi til daglig. Han har været i Tusindfryd i tre år.
”Man har en vagt om ugen, og man kan også blive afløser. Vi vil altid gerne have folk,” siger jens Kristian med et stort smil. På hjemmesiden www.tusindfryd.com  kan man under feltet ”kontakt” skrive til dem, hvis man gerne vil være frivillig. De har åbent mandag til torsdag fra kl. 15.30 – 17.30.
10-15 kommer hver gang
Det er meget forskelligt om der er få eller mange brugere som kommer. Det er 10 – 15, der kommer gennemsnitligt. Han fortæller, at der klart er flest børn og unge som får hjælp til dansk og matematik. Det er både børn og unge fra folkeskoler og ungdomsuddannelser, som kommer.
De tilbyder også samtaletræning. Han forklarer, at der er mange forældre, som ikke har så gode sprogkundskaber, så derfor er det godt at kunne give en hånd med.
Sabrina roser de frivillige
Det bekræfter Sabrina Nuradin og Shaimaa Karzoun, som begge er 15 år og går i 9. klasse. Sabrina forklarer:

”Der er mange forældre, som ikke kan hjælpe så meget, fordi de ikke har dansk som modersmål.” Hun fortæller, at hun har gået i lektiecaféen i et år, og har især fået hjælp i dansk, matematik og engelsk. Hun fortæller, at de frivillige er gode til at fornemme, hvis man siger ”Ja, jeg har forstået det”, og man egentlig ikke har. Herefter forklarer de det igen, og det er rart. Sabrina fortæller, at der også kommer mødre forbi med letlæsningsbøger, hvor de kan få lidt støtte.
Hun drømmer selv om at arbejde med mennesker eller økonomi. Frem for alt ønsker hun at rejse ud i verden.
Shaimaa har forbedret sig
Shaimaa Karzoun er kommet i caféen i to år. Hun kommer især, når hun har skrevet nogle afleveringer, hvor en frivillig læser det. Hun kommer nærmest hver dag de har åbent. Hun siger, at hun klart har forbedret sig fagligt ved at være i caféen. Hun drømmer om at arbejde med mennesker i fremtiden, og overvejer at blive socialrådgiver, psykolog eller sygeplejerske.
Da jeg henter min taske, ser jeg en ældre frisk kvinde, som hjælper en dreng. Hun mente, at han skulle sige til sin lærer, at han godt kan gå fra niveau 1 til niveau 2, da han er så dygtig.
På vej ud af døren takker jeg de frivillige for deres prisværdige indsats. Dertil sagde kvinden siger med et glimt i øjet: ”Det er ikke prisværdigt. Det er rigtigt hyggeligt!” Og ja, der er bestemt en hyggelig stemning, hvor der også er plads til det man kalder lidt ”small talk” over en kop te eller kaffe.