Aarhus Kommunes egne tal viser, at busning af skolebørn til skoler langt væk ikke har en positiv effekt på karakterer i afgangsklasserne, eller på, hvor mange af årgangen der går videre på en ungdomsuddannelse.
Nærmest tværtimod. Tallene indikerer, at de børn med dansk som andetsprog, som får lov at blive på deres distriktskole, klarer sig en smule bedre end busbørnene.
De grafer, der er opstillet af Børn og Unge, har fået Enhedslisten til at reagere. Som nævnt fredag morgen kræver partiet, at ordningen med at busse børn rundt til fjerntliggende skoler straks bliver stoppet.
Det har hidtil været nævnt, at når børn fra Vestbyen med et svagt dansk sprog bliver blandet med elever, der har et godt dansk sprog, vil de få bedre karakterer generelt.
Tallene kan af gode grunde ikke vise, hvad der ville være sket, hvis den enkelte elev var blevet på egen skole i stedet for at blive busset. Men de viser, at afgangselever, der har gået uden for deres eget skoledistrikt, IKKE har fået bedre karakterer end elever, der er blevet "hjemme". Hjemme-elever klarer sig endog lidt bedre.
Kan tallene sammenlignes?
Enhedslistens konklusion er derfor, at busningen ikke har haft en positiv effekt. Gellerup.nu nu har spurgt byrådsmedlem og formand for børn- og ungeudvalget, Maria Sloth:
 
Det, at børn på deres lokale skole klarer sig en lille smule bedre end "busbørn", kan det ikke skyldes, at de klarede sig bedre i sprogscreeningen og altså havde bedre forudsætninger for at få bedre karakterer?
"Det er muligt at det kan spille ind, at børnene fra starten har bedre forudsætninger for det sproglige, det tror jeg man skal dykke lidt dybere ned i sagen for at kunne svare på. Men jeg synes graferne er sikre nok til at jeg godt tør udtale, at busningen er uden effekt," siger Maria Sloth