På lørdag holder foreningen De Blå Stjerner et debatarrangement, der skal hæve debatniveauet om flygtninge og indvandrere i Danmark. Det foregår i Foreningernes Hus i Gellerup.
De har inviteret til debatten på Facebook, hvor de skriver at, ”politikernes hårde retorik og stigende stigmatisering af flygtninge og indvandrer i Danmark, er ved at tage overhånd.”
De Blå Stjerner er en forening bestående af unge dansk-somaliere, der arbejder på at tale somaliernes sag i Danmark, og imødegå negativ omtale af somaliere.
Arrangementet på lørdag kører fra kl. 16 til 20, og vil udover debatten inkludere forskellige kulturelle indslag og mad leveret af SomaliFOOD.
De Blå Stjerner præsenterer løbende paneldeltagere og underholdning på Facebook-siden, og de foreløbige deltagere er:
Mahamed Habane, en somalisk stand-up’er, er aftenens vært.
Marianne Glundal Nuur er gift med socialdemokraternes byrådskandidat Ali Nuur, og har boet i Somalia før borgerkrigen.
Mahmoud Halima er talsmand for Bispehavevens initiativgruppe og projektleder på kulturiværksætterprojektet Frontløberne.
Ilham Mohamed er næstformand i Toveshøjs afdelingsbestyrelse, har arbejdet med integration og boligsociale initiativer i Aarhus i årevis, og har været med til at udvikle ideen og projektet bag udstillingen ”En Somalisk Lejlighed” i Den Gamle By.
Fadi Kassem er pædagog, iværksætter og byrådskandidat for SF til efteråret. Han har været med til at stifte Kontaktstedet i Gellerup og har skrevet bogen ”Fra krigsbarn til rollemodel”.
Abdirahman Mahmoud Iidle sidder i Rådet for Etniske Minoriteter og modtog i januar prisen Årets Boligsociale Ildsjæl for arbejdet i sin forening Leg og Lær i Frydenlundområdet.
Rapperen Abdi Kaafi aka Smiley, der er vokset op i Bispehaven, står for underholdningen.
Lars Henrik Carlskov er blogger og kritiker, og har været med til at stifte ”Aarhus mod mangfoldighed,” der laver indsatser mod racisme og diskrimination.
Libaan Sabrie, ejer af den socialøkonomiske virksomhed ”Sabri Service,” er uddannet musiker, sosu-assistent og stiller op for Socialdemokraterne til efterårets byrådsvalg.
Camilla Porsmorse Dremaek er daglig leder af Exitcirklen, en samtalegruppe for kvinder, der er udsat for psykisk og/eller fysisk vold. Hun har rejst rundt i Mellemøsten og Afrika og har erfaring med tværkulturelle miljøer gennem sit arbejde og private liv.
Mahad Yusuf er Advisory Board Member i Dansk Flygtningehjælps diasporaprogram og er Cand.scient.soc med speciale i flygtningeproblematikker og beskæftigelse. Han har etableret lektiehjælp ved Søndervangskolen og er bestyrelsesmedlem og U12-træner hos Lyseng IF.
Faisal Mohamed er tovholder på projektet ”Kultur i beton,” der er udsprunget af kulturhovedstadsprojektet ”HollyWoodge.” Det har til formål at støtte medborgerskab og fremme Gellerups image. Faisal er uddannet Cand.it. og partner i Tolkecentralen.
Ali Nuur kender de fleste nok som byrådsmedlem i Aarhus. Først for Venstre og siden for Socialdemokraterne. Han er formand for Somalisk Fællesråd, hvis formål er at bygge bro mellem Danmark og den somaliske diaspora. Han er cand.scient., konsulent og lærer.
Heyfa Mohamed Hassan er uddannet sygeplejerske, der har lavet sin egen pigeklub for piger med anden etnisk baggrund end dansk. Hun er for øjeblikket på barsel med sin lille søn.
Asmaa Abdol-Hamid er uddannet socialrådgiver, og er en flittig samfundsdebattør. Hun er medlem af Enhedslisten og ansat hos Fyns Politi som brobygger.
Ilhaam Mohammed Ali er frivillig hverdagsrådgiver for nye flygtninge og socialrådgiver for socialt udsatte.
Adan Khadar Amiin Mohamed er medlem af De Blå Stjerner, og arbejder både som fitnessvejleder i Fitness World Brabrand og socialrådgiver i UC Gadeplan.
Følg med på Facebookbegivenheden for flere opdateringer.