Det er klogt at gentænke hele daginstitutions- og skoleområdet, men når man gør det, skal man tænke kvalitet og løsninger ind, som tilgodeser børn fra tosprogede familier.
Det er Bydelsmødrenes anbefaling til Aarhus Kommune, som har bedt om høringssvar til gentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær. 30 kvinder mødtes forleden med sagsbehandlere fra Aarhus Kommune til en Åben Kvindecafe, og derefter har Bydelsmødrene samlet synspunkterne i et høringssvar til kommunen.
Her en række inputs fra høringssvaret:
Ambitioner og forventninger til børnene og de unge:
• Det er et stort problem for forældrene, at etniske danske forældre ikke vil lade deres børn gå i de skoler, som har overvejende elever af etniske forældre.
• Derfor er det vigtigt at arbejde med blandede skoler. Det er dog stadig et problem at børn af etniske forældre peges ud i forhold til deres nationalitet. Man skal undlade at sige, hvor børnene bor
• Det er derfor vigtigt at fremhæve de positive historier.
• Samarbejdet mellem forældre og skole skal være tættere.
• En anden mulighed er at give børn bedre rammer i vuggestuerne og børnehaverne, der hvor man fra kommunal side er klar over, der skal gøres en særlig indsats på det sproglige område. Et forslag kan være kun at have 12 børn på hver stue. At der ansættes flere faguddannede personaler og højst to medhjælpere. Der skal ikke spares på kvaliteten i arbejdet.
Tidlig og rettidig indsats og helhedssyn på børnene og de unge:
• Det er forældrene, som ved hvad børnene mangler. Derfor skal der være bedre dialog med både forældre og børn.
• Der er for mange som fravælger SFO – derfor mere orientering også fra forældrenes side til pædagogerne/lærerne om, hvad børnene går til i deres fritid.
• Børnenes fritidsinteresser kan være med til at stimulere børnene sprogligt, derfor kan disse interesser indgå i undervisningen
Familien/forældrene:
• Det vil være godt at informere forældrene mere også om sundhed. Hvad er det vi skal gøre mere af
• Mange forældre er PTSD-ramte, som der bør tages hensyn til. Ligesom det er vigtigt at se på forældrenes baggrund. Derfor kan det være en ide at danne forældrenetværk med kurser men først og fremmest fællesskaber. Det skal være i mindre hold og med psykolog tilknyttet.
• Forældrene skal have større forståelse for skolen, derfor er det vigtigt at den nye forældreintra bliver tilrettet så den også er for forældre, som ikke behersker dansk godt, dvs. at man kan kommunikere mundtligt
• Under alle omstændigheder er det vigtigt at forældre inddrages i deres børns skolegang og -livskolearbejdet uanset om man behersker dansk godt eller ikke.
• En anden mulighed kan være at man inddrager frivillige/mentorer i at skabe kontakt mellem skole og hjem. Det kan være andre forældre fra klassen som hjælper eller en udefrakommende. Den frivillige kan også være med til at give mere viden om skolen og skolens arbejde og dermed nedbryde barrierer.
• Både de frivillige/mentorerne og skolen bør invitere forældrene til forskellige aktiviteter på skolen. Som eksempler blev Blokambassadørerne nævnt ligesom Bydelsmødrene i 8220.
• Ligeledes kan skolen arrangere kulturaftner, som skal være med til at vise bredden i elevsammensætningen. Det kan f.eks. være fællesspisning, fællesdans etc.
Sprog:
• Mange af børnene i Gellerup/Toveshøj/Skovgårdsparken er tosprogede/dobbeltsprogede, men de mangler at bruge forældrenes modersmål i praksis. Børnene forstår f.eks. somalisk, men svarer forældrene på dansk.
• Derfor vil genindførelse af modersmålsundervisning være godt også selv om det lovgivningsmæssigt er afskaffet.
• En vej for at opnå dette er, at der på skolerne/institutionerne ansættes flere med forskellige nationaliteter.
• Noget andet er, at forældrene skal være gode til at tale og læse begge sprog med børnene fra de er helt små. Det giver børnene et godt sprogligt fundament.
• Aarhus Kommune kunne underbygge forældrenes mulighed for at læse op for deres børn, ved at uddele bøger til børnene i deres første leveår en 2-3 gange ligesom man gjorde i forbindelse med det nationale projekt Bogstart via folkebibliotekerne.
Fællesskaber/medborgerskab:
• Der skal være opmærksomhed på skoledistrikterne, der er ikke kun busningen af børnene rundt til mange forskellige skoler i Aarhus, som udgør et problem. Kan man ændre skoledistrikterne for lokalområdet
• Hvis man ikke kan eller vil ændre i forhold til at børnene skal busses rundt, er det vigtigt at der indsættes flere personaler i busserne.
• Lokalskolerne skal tilføres flere penge. De er fattige skoler, og derfor er der ikke ret meget som kan ændres
• Ved at ændre på de fysiske rammer på lokalskolerne kan man både gøre skolerne mere interessant i undervisningstiden men også efter skoletid og måske ad den vej tiltrække flere etnisk danske elever.