Tirsdag aften kl. 19.00 deltog flere hundrede af Gellerups beboere til demonstration ved Gellerup Kirke.

Demonstration, der var stablet på benene af FIF Aarhus (Forbundet af Islamiske Foreninger) og andre lokalforeninger, er beboernes reaktion på de seneste ugers uro i forbindelse med bandemiljøerne.
De seneste uger har der i Gellerup og omegn været flere skudepisoder og andre uroligheder. Over 100 banderelaterede er i perioden blevet anholdt, men eftersom urolighederne stadig finder sted, gik Gellerups beboere sammen i protest mod banderne.
Her slog Rabih Azad-Ahmad og andre talere fast, at Gellerups beboere ikke ønsker nogen bandekriminialitet, og at de bakker politiets arbejde op.
Skudepisode ved Bazar Vest
Beboerne stemmer blev ikke hørt, da der kort tid efter protesten var en skudepisode i den anden ende af Gellerup, ved Bazar Vest. Skudepisoden resulterede heldigvis ikke i nogen sårede, men uroen er stadig i Gellerups gader.
To mænd på en scooter blev af vidner set ved en boligblok på Toveshøj, med et skydevåben fremme. Lidt senere lød skud ved Bazaren. På det tidspunkt befandt demonstrationen sig ved Sleep-In i Gellerup og havde retning op mod bazaren, men politiet bad de demonstrerende vende om. Derefter sluttede demonstrationen før tid.
Efter sigende er den store uro opstået, fordi en den kriminelle bande Loyal To Familia har prøvet at opnå fodfæste i det vestlige Aarhus. Dette har  ikke været i andre grupperingers interesse, og denne konflikt har lagt fundamentet for uroen.