Det var det ord der gik igen og igen i talerne til de unge, da dimissionsfesten for alle studerende i Gellerup og Toveshøj løb af stablen onsdag aften.
Nå ja, og så ”bandekonflikt.” Det ord gik også igen, tæt efterfulgt af en bøn om at vise de andre unge at der er en anden vej end de lette penge i kriminalitet.
Rabih Azad-Ahmah (R), kulturrådmand i Aarhus, var den første taler og den første der brugte ordet.
Inden da var han over ordet ”mønsterbryder,” og vigtigheden af at være stolt af det store arbejde det er at gennemføre en uddannelse. Forældrene fik at vide de skulle være stolte over at have hjulpet deres børn, med praktisk hjælp eller bare det gode eksempel, med at få en adgangsbillet til livet.
Et hav af huer
Behold huerne på
Rabih havde også en bøn til alle dimittenderne – at beholde huerne på. Ikke bare i de næste fire dage, men i de næste par uger. For at vise at de er stolte af den, men ikke mindst for at vise andre unge at det kan lade sig gøre – at unge fra Gellerup og Toveshøj også kan få en uddannelse. Så kom ordet ”rollemodel” frem.
De unge er rollemodeller, ikke kun for sig selv, men også for deres forældre, naboer og andre unge.
Bandekonflikten kom ind til sidst i talen, hvor han sagde at aftenens dimissionsfest viser at der er mange flere i Gellerup og Toveshøj der vil fremtiden, end der er ballademagere.
Den næste taler var Yago Bundgaard, rektor på Langkær Gymnasium.
Han fortalte hvor stolt han og lærerne var af de unge, og kom ind på kommunalvalget til november, hvor de fleste har stemmeret for første gang. Han sagde at han var helt rolig ved at lade dem gå i stemmeboksen, fordi de havde fået en masse modenhed i de tre år de har gået på Langkær.
Trædesten
Han sammenlignede den viden man får under en uddannelse med trædesten i et vandløb, der kan hjælpe en med at løse udfordringer, hvad enten det er generelt i livet, eller en videregående uddannelse.
Yago kom som den eneste ikke ind på bandekonflikten.
Keld Laursen, administrerende direktør i Brabrand Boligforening, sagde at det var et stort privilegium at blive inviteret til at tale.
Han lagde ud med at sige at dimissionsfesten stod i modsætning til bandekonflikten; at de mange dimittender skulle være rollemodeller for indsatsen der er startet med Helhedsplanen, og at de skulle vise der findes en anden vej end kriminalitet.
Mønsterbrydere
Keld Laursen blev selv student fra Langkær Gymnasium, i et årstal vi nænsomt vælger ikke at nævne, og han fortalte han kunne huske blandingen af vemod, men også en berusende lykkefølelse da han fik sin studentereksamen.
Han fortalte de dimitterende, at de skulle være ekstra stolte af at have gennemført en uddannelse, siden mange af dem kom fra en baggrund, hvor forældrene ikke havde dansk som modersmål. De skulle derfor kæmpe lidt mere og lidt hårdere, men at de dermed var … mønsterbrydere.
Keld Laursen har også været til en del afdelingsmøder i Foreningernes Hus, og han roste de unge for at sidde stille og lytte, i modsætning til deres forældre under afdelingsmøderne, hvor de godt kan være lidt højlydte. Den bemærkning vakte stor jubel blandt både de unge og de voksne.
Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus, gik derefter på podiet.
I en tale, der mindede så meget om Keld Laursens, at man skulle tro de havde samme taleskriver, fortalte borgmesteren at de unge har lavet en kæmpe præstation og det for mange af dem er første gang at der bliver gennemført en ungdomsuddannelse i familien. Dermed er de rollemodeller.
Jacob Bundsgaard
”I er fremtiden,” lød det. Både for familien, men også for området. De unge sender, med studenterhuen, et stort signal om at det kan lykkes – ikke kun for sig selv, men også for andre.
De unge skulle vise at der findes en anden vej end banderne.
Store forventninger
Det er store ting at lægge på skuldrene af unge mennesker, der lige er i gang med at starte på livet og finde ud af hvem de selv er.
De smukke unge mennesker
Fremtiden vil vise om de kan holde til vægten, men der mangler i hvert fald ikke optimisme og håb. Familien og lokalsamfundet står parat til at hjælpe. ”It takes a village,” som de siger på engelsk, men mon ikke det ordsprog snildt kan overføres til dansk?