Portrætserie: Virksomheder i Opgangen
CVortex blev stiftet i 2016 med det formål at forbedre og effektivisere måden at integrere borgere med anden etnisk baggrund i Danmark, og støtte flygtninge og indvandrere i vejen mod en uddannelse og/eller arbejdsmarkedet.
Virksomheden er en del af iværksætter-klyngen Opgangen, som befinder sig på 3. sal over Gellerup Bibliotek på Gudrunsvej 78.
Indehaver Serge Kata fortæller, at nyankomne til Danmark har sproglige, sociale og kulturelle barrierer at overvinde. Disse barrierer gør det vanskeligt for den nye borger at få en almindelig og struktureret hverdag.
”Vi støtter borgeren i at opnå de målsætninger, sagsbehandleren eller integrationskonsulenten har opsat i integrationskontrakten,” siger Serge, som er mentor og karrierecoach.
Overblik og støtte
”Som integrationsmentorer støtter vi nyankommne borgere med at begå sig i det danske samfund. Vi hjælper dem med det praktiske, lærer dem at strukturere og få et bedre overblik over budget og økonomi. Ligeledes støtter vi de nyankommne med formidlingen af kontakten med de offentlige institutioner.”
Udover integrationsdelen arbejder CVortex med to grene. Serge Kata beskriver dem sådan:

  • Uddannelse: Som uddannelsesmentor er vores mentor en bindeled mellem den unge, uddannelsessystemet, forældre og relevant aktør. Ved at tilknytte en mentor fra os kan uddannelsessted mindske de unges frafald undervejs i uddannelse samt coache den enkelte i at være en mønstrebryder i alle henseende.
  • Beskæftigelse: Man kan nemt miste motivationen og håbet i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet. Som beskæftigelsesmentorer identificerer vi den enkelte borgers personlige og faglige kompetencer, samtidig med, at vi styrker deres CV og salgsargumenter.

CVortex har foreløbig fire kommuner som samarbejdspartnere: Rebild, Hedensted, Aarhus og Thisted.
Gellerup var nærliggende
At virksomheden befinder sig i Gellerup og Opgangen, er ikke en tilfældighed: Gellerup var et nærliggende sted at arbejde med at støtte flygtning og indvandrere med integration, uddannelse og at komme ind på arbejdsmarkedet.
Opgangen var økonomisk et attraktivt sted, og kontorlokalerne ligger i hjertet af Brabrand, siger Serge Kata.
www.CVortex.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.