Portrætserie: Virksomheder i Opgangen
GetFit Brabrand udgøres af tre coaches, der hjælper mennesker til en balanceret og aktiv livsstil via Herbalife produkter.                         
Farhiya Yousef og Muna Abdirizak fortæller, at Herbalife er et globalt ernæringsselsskab, der har hjulpet millioner af mennesker med at opnå og opretholde fantastiske resultater.
"Som Herbalife-medlem og personlige coaches gør vi alt hvad vi kan for at opnå lige så fantastiske resultater for vores klienter," siger de. 
GetFit Brabrand går ikke ind for moderigtige kure, hurtige løsninger eller om at udelukke visse fødevaregrupper:
"Vi har i stedet en støttende indfaldsvinkel, der er baseret på fællesskab, og som hjælper den enkelte med at ændre deres liv på en behagelig, effektiv og holdbar måde."
Træning med egen kropsvægt
Udover personlig coaching tilbyder GetFit Braband et træningsfællesskab.
"Vi tilbyder træning to gange om ugen til alle deltagere i Fitchallenge. Formålet er at få så mange kvinder som muligt i bedre form – vi ønsker det skal være sjovt at træne.
Træningstilbudet er tilrettelagt, så alle kan være med, så uanset om man allerede er i god form, eller man er klar til at begynde på sund, aktiv livsstil," siger Farhiya og Muna.
De tilknyttede Coaches er erfarne udøvere og undervisere. Træningen er en kombination af cardio og styrke og kan udføres på det niveau du er på. Der trænes uden redskaber, og man bruger sin egen kropsvægt.
Link til Facebook:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.