For syvende år i træk skaber afdelingsbestyrelserne fra Gellerupparken & Toveshøj og Driftskontoret sommerjobs og muligheder for lokale unge fra 15 til og med 17 år.
De seneste fire år er har det boligsociale sekretariat været med i samarbejdet. Det har til formål at forskønne området, men også at skabe arbejde for de unge, idet de måske har svært ved at få et fritidsjob andetsteds.

Projektet går på tværs af køn og etniske baggrunde, og med den succes bestyrelserne kunne se fra de seneste år, har de udvidet antallet af sommmerjobbere fra 15 til 20.

Jeg møder Khalid og Mohammed i Toveshøj. De er aktive, smilende og godt i gang med at fylde skraldeposerne godt op på en dag med ellers lidt blandet vejr med både sol og regn.

Som ung i Danmark er det essentielt, at man lærer arbejdsmarkedet at kende godt og tidligt. Det mener 15-årige Khalid Abdi og Mohammed Wassim fra Toveshøj.

De og 18 andre unge er i uge 30 og 31 ansat som sommerjobbere i Gellerupparken & Toveshøj, og de skal bl.a. samle skrald, hjælpe gårdmændene, feje og hakke ukrudt.

Man skal ikke leve af mor og fars penge for evigt, så man skal ud på arbejdsmarkedet, lyder det fra 15 årige Khalid, der søgte ind for at tjene lidt lommepenge til sommerferien. Men det er kun en af grundene. Godt samarbejde og nye kammerater er også nogle af fordelene som sommerjobber, hvilket Mohammed er stærkt enig i.

‘Det er som at læse en bog’
"Om det er fedt? Det er fint nok, så ved man da hvordan gårdmændene har det, også er det også lærerigt," fortæller Mohammed (billedet herover).
"Det er sgu da meget dejligt at have på cv’et og på den her måde bliver man da lidt selvstændig og kvikkere på sit område," kommenterer Khalid yderligere (billedet herover).

Om det er hårdt? Nej, ikke specielt. Det er som at læse en bog, det tager tid, men er ikke svært, siger Khalid.

Det er en fordel, da man lærer at passe bedre på sit område, og det viser andre, at man også selv har et ansvar for sit område, mener Khalid og Mohammed. De mener, at det samtidig er rigtig godt at skabe netop de her muligheder for unge i et område som Gellerup & Toveshøj.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.