For 53-årige Hanne Østergaard fra Aarhus var det to voldsomme begivenheder, der var altafgørende for, at hun netop er konverteret til Islam.

Hanne Østergaard beskriver sig selv som ædru alkoholiker. For 15 år siden stoppede hun med at drikke, og det er svært at forestille sig at den lille rolige Hanne der sidder foran mig og drikker kaffe i dag, har været en rigtig festabe med et ødelæggende alkoholmisbrug.

”Jeg drak ude blandt folk og jeg drak også derhjemme. Jeg var sådan en, der altid havde gang i en fest,” fortæller den lille dame med stålbriller og rødt palæstinatærklæde om halsen.

Drik igen og jeg tager din søn
Hanne har en søn, der i dag er 25 år gammel. Han er hendes et og alt, som hun beskriver det og det nære forhold til ham var en afgørende faktor for at Hanne kunne lægge flasken på hylden:

”Jeg fik ro fra en sagsbehandler fra kommunen, der fik mig på afvænning og lod mig fokusere på det og jeg blev ædru. Men sagsbehandleren sagde også: ”Drik igen, og jeg tager din søn fra dig! Det var min største frygt,” husker Hanne.

Socialisten blev ramt i hjertekulen
Under fastemåneden Ramadan, fredag den 2. juni 2017, konverterede Hanne til Islam efter mange år med masser af  muslimske venner og veninder.
Da politikerne i Aarhus tidligere på året ville lukke kvindesvømningen i Gellerupbadet, stod Hanne Østergaard frem som en af danskerne sammen med de muslimske kvinder i foreningen Kvindesvømningens Venner. Men engagementet i indvandrernes forhold og synet på religionen Islam begyndte længe før:
”Jeg var med i en pigegruppe der hedder ”Girls only”. Og en veninde fra gruppen forærede mig en bog, så jeg kunne læse om hvad Islam er,” beretter Hanne Østergaard.  

Som medlem af Enhedslisten og glødende socialist lå det ikke i kortene, at Hanne var ved at blive religiøs. Et besøg i den københavnske boghandel Islamguide gjorde udslaget:
”Jeg og en veninde hentede en bog, og vi talte med ham, der passede butikken, og jeg blev ramt lige i hjertekulen… og det gik op for mig at det hele er forudbestemt.”

Ulykken
For fire år siden blev Hanne Østergaard kørt ned på cykel, mens hun var på arbejde som sosu-hjælper. Hun fik problemer med hukommelsen, mistede de sprog hun talte ud over dansk og var lammet i den ene side af kroppen:
”Jeg vidste ikke, om jeg ville overleve og da jeg kom ud fra hospitalet fik jeg lavet den her,” fortæller hun og viser en stor tatovering frem på højre underarm. To røde roser og ordene ”Carpe diem” – Grib dagen!

I dag kan man ikke se på Hanne, at hun har skader efter ulykken. Men hun skriver alting ned i sin kalender for at huske, hvad hun skal. De engelske sprogfærdigheder er så småt ved at vende tilbage. Men det tyske sprog, som Hanne har været flydende i både på skrift og i tale, er helt væk.

Er du blevet muslim?
Som mangeårig støtte af palæstinensernes sag, har Hanne altid haft kontakt med mange muslimer. Men efterhånden som boghylden med religiøs literatur voksede og omgangskredsen blev mere religiøs, begyndte Hannes søn at undre sig:

”Han spurgte mig en dag direkte: er du blevet muslim? Jeg sagde nej. Han var bange for, at jeg skule ende hos Isis med en burka på.”

Da Hanne endelig valgte at konvertere til Islam var det altafgørende for hende at hendes søn ville kunne acceptere det. Hun spurgte ham og svaret var at det kunne han godt, selvom han ikke kunne forstå hvorfor Hanne ville konvertere til islam:

”Der faldt en sten fra mit hjerte, da han sagde at det var ok. Hvis han ikke havde sagt ja til det, var jeg ikke konverteret”, fortæller Hanne.

Hendes søn skal giftes næste år, og han var bekymret for om hans mor overhovedet ville deltage i brylluppet. Det vil hun naturligvis gerne.

Omvendelsen
Ved konverteringen fremsagde Hanne fremsagde shahada, den islamiske trosbekendelse, på dansk og arabisk.
"De var helt vilde. Hele dagen var fyldt med kærlighed og solen skinnede,” husker Hanne. Bagefter gik hun til fredagsbøn i en nærliggende moske.
"Alle bød mig velkommen og det var meget overvældende."
Hanne kommer ellers slet ikke i moskerne og hun har ikke været til bøn efter omvendelsen.

”Islam giver mig ufattelig ro. Man skal opleve det. Jeg har min tro og er alligevel mig selv.  Jeg føler ikke at jeg har opgivet noget af mig selv.”