"Hjulene på bussen drejer rundt, rundt rundt…."
De nye børn i 0. klasse på Lykkeskolen synger alle med og laver de sjove fagter, som har gjort børnesangen så populær over hele verden. Lærer Christina Tizar synger for og viser fagterne, men da de når til elefanternes vers, opstår der lidt uenighed om teksten.
Et af børnene foreslår "Elefanterne i bussen siger: Giv nu plads" i stedet for "…Flyt dig lidt", forsøger de sig med den alternative tekst, og det går jo fint.
Det er skoledag nummer to for børnehaveklassen. Der er 20 elever indskrevet og dermed "fuldt" hus, men der er lidt sygdom, og nogle af børnene er ikke dukket op endnu, så i dag er der kun 14 elever.
Her på skoledag nummer to skal børnene også på rundtur på Lykkeskolen for at se, hvor de andre skolebørn holder til, og hvor de forskellige skolesager befinder sig.
Skoleleder Ahmad Moussa fortæller, at med 20 børn er 0. klasse fyldt helt op, og der er venteliste til årgangen. Men på 1. og 2. klasser er der et nogle ledige pladser.
Se mere på www.lykkeskolen.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.