”Jeg har også et ord at skulle have sagt.” (Ilham Mohamed)
”Man er nødt til at være aktiv og gøre sit bedste, hvis man har lyst til at se en forbedring.” (Abdulmalik Farah)
”Jeg yder mit bedste til gavn for beboerne her.” (Youssef Abdul Kader)
”Jeg elsker at hjælpe mennesker.” (Abdinasir Jama Mohamed)
”Hvis man kan, så skal man hjælpe.” (Anett Sällsäter Christiansen)
Blot fem af de mange ”statements”, som stammer fra vores serie om de aktive i afdelingsbestyrelserne.
Vi har nu talt med 12 af dem til små portrætter, og flere vil følge. Portrætterne, som vore dygtige unge reportere har skrevet, fortæller alt om, hvor engagerede beboerdemokraterne er i arbejdet for at gøre Gellerupparken og Toveshøj til et endnu bedre sted at bo. De er ikke bare aktive i afdelingsbestyrelserne, men også i de mange andre netværk, der binder Gellerup sammen.
Det er dig som beboer, de repræsenterer. Bak dem op ved at fortælle dem, hvad du synes er vigtigt at arbejde med. Og ved at deltage på afdelingsmøderne. I foråret var der valg til de to afdelingsbestyrelser, og nu i september kan du få indflydelse på budgetterne.
Toveshøj holder afdelingsmøde på tirsdag den 12. september kl. 19 i Tousgårdsladen, og Gellerupparkens afdelingsmøde holdes tirsdagen efter, 19. september i Foreningernes Hus. Begge steder kan du få en beretning fra formændene om,hvad der er sket det seneste år. Og altså være med til at bestemme, hvad dine lejekroner skal bruges til.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.