Serie: De aktive i afdelingsbestyrelserne
Malek El-Batran har valgt at være frivillig, fordi han godt kan lide det. Han elsker at hjælpe folk med ting, som de har problemer med.
Malek har en masse erfaring, som han videregiver til de folk han møder i sin dagligdag. Derfor tænkte han, at det ville være bedst for ham at være frivillig.
Malek er også en del af nogle netværk.
Først og fremmest sidder han i Gellerupparkens bestyrelse, der har han i alt siddet i syv år, da der har været få år, hvor han ikke var med. Her vil han gerne gøre en forskel for alle beboerne i Gellerup.
Han sidder også i foreningshusrådet. Han er kontaktperson for en palæstinensisk forening, herudover står han for Palæstina Madkultur, hvor han viser, hvordan man laver forskellige slags mad.
Malek El-Batran har en masse ønsker for Gellerup de næste 10 år. Han tror ikke, at så meget vil ændre sig, men han håber, at Gellerup bliver et mere fredeligt sted.
”Man vil gerne være optimistisk, men med alle de bander er det lidt svært,” fortæller Malek El-Batran. Men han håber på det bedste.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.