"Jeg har lært mere om børns udvikling." "Jeg blev bedre til social kontakt i det hele taget."
Bare to udsagn fra de nu forhenværende legeinstruktører i Fritidspatruljen. 70 unge har været ansat i fritidsjobs som instruktører i de knapt otte år, Fritidspatruljen eksisterede. 
Gordon Roberts har som projektleder inviteret alle 70 til ‘reunions’, som der var to af. I juni deltog 20, og i september mødtes 17 for at dele med hinanden, hvad de fik ud af deres jobs.
Det gennemgående er, at jobbet handlede om rigtigt meget mere end bare at sætte lege i gang for børnene.
"De har opnået mange personlige ting, som de kan tage med sig," fortæller Gordon Roberts. Han har for eksempel hæftet sig ved, at unge, som fortalte, at de tidligere havde haft svært ved at skabe kontakter til nye mennesker, nu var kommet over den hurdle, og de havde fået nye kammerater.
De unges udsagn
Gordon Roberts har i sin evaluering skrevet udsagn op fra de 37, der mødtes. De kommer her:

  • Lært mere om børns udvikling
  • Bemærkede egen udvikling i forhold til fritidsjobbets forventninger og løsning af opgaverne
  • Fik mest ud af det med at kunne gøre børn glade
  • Fandt ud af at jeg har det nemt ved at være sammen med børn                                  ++
  • Tog ansvar for praktiske hverdagsopgaver i Fritidspatruljen såsom at hente vognen med redskaber
  • Kurserne og workshops var noget af det bedste
  • Blev bedre til social kontakt i det hele taget                                                                 ++
  • Fik mere indblik i egne følelser og blev bedre til at forstå andres følelser
  • Kan godt lige børnenes humør og deres jokes
  • Arbejdet har været hyggeligt med rart socialt fællesskab                                             ++
  • Jeg har fået nye kammerater
  • Jeg er blevet bedre til at tale med alle slags børn
  • Har lært at tage ansvar og har det godt med at få ansvar for børn
  • Kan godt lide at få mulighed for ’at være der for børn’
  • Jeg sat mig det mål at få børnene til at smile                                                               ++
  • Noget af det bedste med fritidsjobbet i Fritidspatruljen er sammenholdet og teamwork
  • Det er simpelthen bare dejligt at være aktiv, at have noget at give mig til
  • Har lært at acceptere og håndtere forskelligheder
  • Sammen med børn har jeg opfundet vores eget spil
  • Har fået øje for det med at lægge mærke til små forandringer i samspillet for at kunne aktivt gå ind og hjælpe børn til at få det sjovt og undgå konflikter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.