Der var saftevand og kaffe i kanderne, og frugt og småkager i skålene, da Gazellefarmen inviterede på åbent hus fredag eftermiddag.
Det var ret uformelt, og der var ingen taler, da borgmester Jacob Bundsgaard var forhindret i at møde op. Folkene i Gazellen viste gæsterne rundt ovenpå og nedenunder – viste de forskellige værkstedslokaler og kontorlokaler, beregnet på kommende iværksættere.
Gazellefarmen er bygget færdig og mangler kun niveaufri adgang for kørestolsbrugere, før den officielt kan tages i brug. 
Der er tre hovedfunktioner i huset:

  • Selve farmen er for iværksættere inden for træ, tekstil og mere, og desuden kontorpladser/værksted for folk med andre ønsker
  • "Den gode By" er et laboratorum for projekter, der på den ene eller anden måde gavner byen.
  • Du kan også få "almindelig" jobvejledning og iværksættervejledning