ACFC Piger spillede deres sidste kamp fredag – og igen sejrede pigerne sikkert. Resultatet mod VSK blev 2-0 på hjemmebane, og målene blev sat ind af Malak og Sarah.
Men det er team-spirit, der har gjort, at efter sommersæsonen ligger pigerne på en flot andenplads blant de seks hold. Kun HA85 er ubesejrede efter 10 kampe og ligger på førstepladsen.
Pigernes Facebookside har træner Nagin Ravand noteret, at "…vi går på ferie med en følelse af succes!"
Videre hedder det:
"Flere måneders træning, timevis af lange snakke og en forstand der kun har fokuseret på én ting; At blive ved!"
"ACFC’s talentfulde piger har været igennem en lang process, der har udviklet dem til at blive nogle dygtige fodboldspillere, og ikke mindst fantastiske personligheder. Pigerne har siden dag et været indstillet på at kæmpe til det sidste uanset hvilken vej det går, hvilket iøvrigt resulterede i deres fine kampråb "Vil vi kæmpe?!" som hurtigt bliver efterfulgt af 11 viljestærke piger, der i kor råber “JA!” – inden dommeren fløjter kampen i gang.

U13 pigerne afslutter sæsonen med 3 vigtige egenskaber i rygsækken, der i dag har været med til at sikre dem en flot 2. plads i puljen, i deres første forsøg på at spille med i en DBU-turnering.

  • Tålmodighed
  • Dedikation
  • Solidaritet"

Sådan hedder det i opslaget, hvor trænerne takker pigerne, lederne i klubben, de engagerede forældre og frivillige, der har stået på sidelinjen sammen med pigerne i tålmodighed.
"I dag kan vi se resultatet af det arbejde vi i fællesskab har skabt!" slutter opslaget.
IVF Piger er også med
IVF er også et lokalt hold, som har pigespillere i U13. De ligger nu på en fjerdeplads.