Så er det ventede jobopslag med stillingen som ny boligsocial leder i Brabrand Boligforening offentliggjort. Den hidtidige leder, Kristian B. Lauritsen, forlod sin stilling med udgangen af august. 
Hvis du har ambitionenen at stå i spidsen for den næste boligsociale helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj, har du 15 dage til at overveje og skrive ansøgningen. Der er deadline 15. november.
Se jobopslaget her
I opslaget hedder det blandt andet:
‘Vi er på vej ind i helhedsplanens næste fase med omfattende private investeringer, et nyt sports- og kulturcampus, gazellefarm med iværksætteri og midlertidige aktiviteter og meget, meget mere – med en samlet offentlig og privat investeringsramme på 8-10 mia. kr. For at planen skal lykkes, skal de sociale indsatser følge med.

Derfor har vi brug for en ambitiøs og udviklingsorienteret chef til det boligsociale program, som i en tæt kontakt til beboerdemokratiet i de to afdelinger, Aarhus Kommune og boligforeningen kan bidrage til, at de boligsociale indsatser skaber værdi og har sammenhæng med de øvrige initiativer i området.’