Cathrine Eskesen hørte om jobbet som lektiehjælper i Det boligsociale hus i Gellerup. Med det samme vidste hun at det var det hun ville.

Den 18-årige Cathrine Eskesen kunne rigtig godt tænke sig at blive lærervikar: “Det er fedt at have prøvet det, så man ikke bare starter fra bar bund” siger Cathrine. Hun har valgt at blive frivillig lektiehjælper, for at finde ud af om hun i virkeligheden har lyst til at arbejde som vikar.

Selvom det nogle gange kan være svært, ønsker Cathrine ikke at give op. Hun forklarer at det faglige niveau er højere på gymnasiet, og at det derfor kan være svært at huske hvordan man gjorde i folkeskolen. “Jeg satser på at blive vikar i mit sabbatår, så jeg kan blive bedre til at hjælpe eleverne på deres måde” fortæller Cathrine.

Cathrine fortæller at hun er positivt overrasket over at der er mange unge her i lokalområdet som faktisk kommer og tager imod den hjælp man kan få.
Cathrine har været i lektiecafeen 4 gange indtil videre, det er derfor meget nyt for hende. “Selvom det er nyt så er der meget at lave” fortæller Cathrine.
Selvom hun ikke selv kommer fra Gellerup ønsker hun at fortsætte sit arbejde. Det skyldes den gode stemning der er til lektiecaféen.

Hvis du har lyst til at deltage i lektiecaféen foregår det hver tirsdag og torsdag kl 17-19 på Dortesvej 35A. Lektiecaféen er for dem der går i 7. – 9. klasse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.