Mariam Al-Jaal er 18 år og elevrådsformand på sit gymnasie. Hun er også frivillig i Yallah!dk, der er et initiativ, hvor unge med palæstinensisk baggrund nedbryder fordomme ved at fortælle om deres liv. Mariam foretrækker at fortælle gennem humor og vil gøre det i mange år endnu.
Mariam er født og opvokset på Toveshøj i Brabrand. Hun har gået på den tidligere lokale privatskole, Lykkeskolen, i mange år. ”Min barndom, mine lege, min fritid, alt foregik i dette kvarter,” fortæller Mariam. Hun har ikke haft en anderledes barndom end mange andre. Eller det troede hun i hvert fald, lige indtil hun startede på Gammelgårdsskolen i 6. klasse. Her endte hun som den eneste i 6.b. med en ikke-vestlig baggrund.
”Jeg kom i skole med en frysepose, hvor der var arabisk fladbrød med Puk-ost og sucuk (en kraftigt krydret pølse) rullet ind i sølvpapir. Det var min madpakke,” fortæller Mariam og fortsætter: ”Den smagte himmelsk. Men føj hvor det lugtede!”
Efter Mariam startede på Gammelgårdsskolen, gik det op for hende, hvor anderledes hendes madpakke var i forhold til de andres. Hun fortæller, at hendes klassekammerater kom med de fineste madkasser, der var super velorganiserede. ”De kom med en flot madkasse, med nødder i den ene side, revne gulerødder i den anden og papir imellem madderne. Det var som om en arkitekt havde bygget det op!” husker Mariam, hun tænkte.
Den dag besluttede hun sig for at have en ligeså fin madpakke. Hun gav sig straks i kast med at lave den. ”Jeg vidste ikke på det tidspunkt, at der fandtes madpapir – jeg anede ikke det eksisterede. Og det ligner rigtig meget bagepapir. Så det var det jeg troede, de danske forældre brugte i madpakken,” fortæller Mariam. Det kom der et stort klippeprojekt ud af på køkkenbordet derhjemme. For bagepapiret skulle jo passe til brødets størrelse. Det var først mange år senere, da en kunde spurgte efter madpapir i Føtex, at hun opdagede det fandtes.
Humor er bedre end blaming
Det er denne form for sjove historier Mariam foretrækker at fortælle sit publikum. Hun kan ikke lide de fortællinger, hvor man beskylder hinanden for ikke at være inkluderende eller integrerede nok. ”Jeg kan ikke forvente af mine klassekammerater, at de skal inkludere mig mere. Det er ikke noget man går rundt og tænker over som barn,” fortæller Mariam velovervejet.
Mariam Al-Jaal, der går på Aarhus Gymnasium, er tildelt Benjamin Franklin Transatlantic
Fellowship af den amerikanske ambassade. Kun én person fra hvert land i EU får æren hvert år,
og hun er således årets eneste dansker, der har fået den.
Første gang at Yallah!dk holdt infomøde, var det kun Mariam, hendes storesøster og to projektledere der var mødt op. Siden dengang er Yallah!dk vokset til at have over 15 frivillige historiefortællere med palæstinensisk baggrund. De bliver kaldt ud på forskellige skoler med videre og fortæller om deres personlige historier. ”I starten var jeg ikke sikker på, at der var noget at fortælle, men da jeg først var ude, lagde jeg mærke til, at det som var så normalt for mig, var anderledes for andre,” fortæller Mariam.
“Yalla, kom!”
Yallah! betyder ”kom!”. ”Kom, lad os snakke” eller ”lad os gøre det.” Det er et ord som bruges rigtig tit på arabisk. Formålet med at etablere Yallah!dk er at opfordre til dialog og nedbryde fordomme overfor palæstinensere i Danmark. For ifølge projektleder Ole Jessen, bliver unge med anden etnisk baggrund tit omtalt meget negativt i pressen og af flere politikere:
“Stik modsat den negative snak om disse minoritetsunge er der faktisk en gruppe som klarer sig rigtig godt i det danske samfund. Og den unuancerede snak om dem passer ikke til deres virkelighed.” Derfor tager de unge ud og skaber en modfortælling.
Kan I tale dansk!?
De fleste af de frivillige fortællere i Yallah!dk er opvokset i Gellerup. De er veluddannede, veltalende og succesfulde unge mennesker. Projektleder Ole Jessen fortæller, at de før har været ude nogle steder, hvor de er blevet spurgt, om de godt kunne tale dansk. “Det er især i mødet med sådan nogle mennesker, at vi gør en forskel. Her kan man være negativt indstillet fra start, men inden vi går derfra, lykkes det os at give dem en nuanceret opfattelse af, hvad de unge gør for at deltage aktivt i samfundet,” fortæller han.
Mariam beskriver det med andre ord: ”Vi kan ofte virke meget fremmede for hinanden. Vi er anderledes, men vi er egentlig også ens. Og det at vi er anderledes, er ikke en dårlig ting – det er en gevinst,” fortæller hun.
Yallah!dk formår at skabe et forum, hvor dybt personlige fortællinger bliver delt. Man bryder tabuer, nedbryder fordomme og skaber et rum, hvor det er tilladt at stille de ”forbudte” og ”provokerende” spørgsmål. ”Det som har holdt mig motiveret for dette arbejde, er den forskel man gør i andres tanker. Jeg er før blevet kontaktet af deltagere, som var blevet meget rørt over min historie. Jeg er i dag blevet gode venner med den ene af dem, der roste mig for at dele min fortælling,” slutter Mariam.
Hvis du vil have Yallah!dk til at komme ud og fortælle om livet som bindestregsdansker og som ung med palæstinensisk baggrund, kan man kontakte dem på deres hjemmeside eller Facebookside.
Man kan også kontakte projektleder Ole Jessen på e-mail: ojglobal@gmail.com
