For mange kvinder i Gellerup er Bydelsmødrene starten på en bevægelse – ud i samfundet, i gang med uddannelse og på vej mod et job. Det viser resultatet af en stor interview-undersøgelse, cand. soc. Marie Bruun har gennemført blandt 61 bydelsmødre.
Vejen til integration i det danske samfund går via arbejdsmarkedet – men vejen kan være lang, når man kun har grundskolen i bagagen og stadig kæmper med at få helt styr på det danske sprog.
”Det kræver mod at begynde en så lang proces, og for nogle af disse kvinder, som ikke har tilbragt meget tid i skole, kan det virke skræmmende. Flere bydelsmødre udtrykte, at det at de deltager og har bestået et Bydelsmødre uddannelsesforløb gav dem troen på, at kunne klare en uddannelse.”
Sådan skriver cand. soc. Marie Bruun i sit speciale på Globale Flygtningestudier ved Aalborg Universitet, efter at hun i efteråret 2019 interviewede 61 af de godt 100 kvinder, som har taget uddannelsen som bydelsmor.
Hun konkluderer, at både uddannelsen og netværket, der følger med, er med til at styrke kvinderne i troen på, at de kan klare det.
Af de 61 interviewede har 20 allerede uddannet sig – de fleste (13) som sosu-assistenter, mens fire er pædagoger, to er socialrådgivere og en enkelt er sikkerhedsvagt.
En stor del af de øvrige kvinder er på vej, tager dansk-kursus og tanker selvtillid via deltagelse i netværket.
Bydelsmødre bliver rollemodeller
Marie Bruun ser undersøgelsens resultater som ”en stærk indikation på, at disse kvinder har tilpasset sig og ser uddannelse og det at have et arbejde som en vigtig dansk værdi”.
For mange er uddannelse et uopnåeligt mål. De ønsker bare at få et job. Det er svært for mange, men viljen mangler ikke, konkluderer Marie Bruun:
”Mange, specielt de uuddannede bydelsmødre, udtrykte, at de ikke er kræsne, når det kommer til jobs, de vil bare have et job. Et job ville betyde, at de kunne tjene deres egne penge, have flere penge, og det vil også give dem noget at lave og en fast rutine i hverdagene. Endvidere betyder et job også, at man slipper for beskæftigelsessystemet, som frustrerer flere af kvinderne.”
Marie Bruun mener, at en anden effekt af uddannelsen er, at kvinder, som tager uddannelsen, bliver rollemodeller, både for hinanden i gruppen og for kvinder, de møder og hjælper.
Urolig mor spurgte bydelsmødre til råds
Marie Bruun mener også, at kvinderne har stor glæde af selve netværket: De hjælper hinanden med henvisninger til nye jobopslag, men trækker også på hinandens erfaring, for eksempel i brugen af skolernes online-system, Aula.
”Kvinderne sætter stor ære i uddannelsen som bydelsmor og er glade for det netværk de opnår. Det betyder ikke nødvendigvis, at de får et arbejde. Men giver nogle muligheder og et netværk. De bruger netværket til at få mere uddannelse og få gode råd om, hvordan de agerer her i Danmark.”
Marie Bruun nævner et andet eksempel, hvor en bydelsmor havde spurgt de øvrige kvinder til råds. Hendes søn i 2.g havde fortalt, at klassen skulle på biologitur, men hans klassekammerater var ikke så interesseret i sten og muslinger, men mere hvor meget alkohol de skulle medbringe, og hvor berusede de skulle være.
Moderen besluttede, at sønnen skulle blive hjemme, da hun ikke ønskede at sønnen skulle komme i et dilemma i forhold til alkohol. Han var meget ked af beslutningen og moderen fortalte de øvrige bydelsmødre, at hun stadig var i tvivl.
De opfordrede hende til at skifte mening og stole på at sønnen kunne håndtere det. ”Selvfølgelig skal han med. Så må I snakke om hvordan kunne I kunne tænke jer, at han opfører sig”, lød rådet.
Det endte med, at hun ændrede sin beslutning og lod drengen komme med på turen.
Er med til at skabe tillid
Marie Bruun har oplevet, at Bydelsmødrene har et godt ry i Gellerup-området. De bliver set som en positiv kraft i lokalområdet og hjælper med at informere, for eksempel om fakta om spredningen af corona-smitten.
”Bydelsmødrene hjælper med at skabe tillid mellem borgere og det offentlige system,” mener hun.
Blandt andet opfordrede Bydelsmødrene ihærdigt alle i Gellerup og Toveshøj til at stemme før de seneste Folketings- og kommunalvalg, hvilket var med til at bringe stemmeprocenten kraftigt i vejret.
