Research: Christian Andersen. Tekst: Peter From Jacobsen

Den 7. december er det 25 år siden, Bazar Vest åbnede i den tidligere varmekedelfabrik på Edwin Rahrs Vej. I en stribe artikler fortæller Gellerup.nu om starten og om udviklingen, til den livlige markedshal den er i dag. Her kan du læse historien om Bazar Vests vanskelige start.

Ambitionerne var store, da ejendomsudvikler Olav de Linde i 1994 offentliggjorde planer om at indrette et indendørs marked i den tidligere varmekedelfabrik på Edwin Rahrs Vej 32.

Han var inspireret af multietniske markeder i Göteborg og Stockholm, ”… men bazaren i Brabrand bliver Skandinaviens største,” lovede han over for Stiften.

Hovedidéen bag bazarprojektet var et ønske om at skabe nye beskæftigelses- og integrationsmuligheder for beboerne i Gellerup. For knap 2200 kr. om måneden kunne man leje en stadeplads på seks kvadratmeter.

”Folk får mulighed for at vise. hvad de kan, Så er der ikke ret mange undskyldninger for ikke at gå i gang,” sagde Olav de Linde til Stiften, et par måneder før han d. 7. december 1996 åbnede Bazar Vest.

Næsten 25 år er der gået siden dengang. Labyrinten af overdækkede bazargader har vist sig levedygtig – men de første år var bestemt ikke uden udfordringer for Ejendomsselskabet Olav de Linde.

Mange år med udendørs marked
Ideen om et multietnisk marked var dog ikke fuldstændig ny i Gellerup. Allerede i løbet af 1980´erne var en række beboere i Gellerupparken begyndt at sætte boder op og sælge grøntsager, krydderier og kød under åben himmel.

I 1989 flyttede handlen til parkeringspladsen på Lottesvej nær Hejredalskollegiet, hvor i hundredevis af mennesker hver fredag kom fra hele Aarhus for at købe grøntsager og krydderier til billigere penge end i de traditionelle supermarkeder.

Ejeren af området, Brabrand Boligforening, ville gerne have lidt mere styr på handlen, så aktiviteterne ikke var til så stor en gene for beboerne og gæster i området, som havde svært ved at finde en parkeringsplads.

Afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken vedtog, at pladsen skulle ombygges, så den blev til en egentlig markedsplads, og handlen skulle sættes i system med kontrakter og klare regler. Der skete, og der blev åbnet for handel i februar 1992.

Det blev en bragende succes. Den var så stor, at Brabrand Boligforening i juni 1993 igen så sig nødsaget til at skrive til Aarhus Kommune for at finde en løsning.

Markedspladsen var blevet ”et gigantisk supermarked”, som boligforeningen skrev i brevet. Her bad man Aarhus kommune om at finde et egnet område til en markedsplads, så der kunne findes en langsigtet løsning til gavn for alle parter.

Sådan så den tidligere varmekedelfabrik ud i 1996, da Olav de Linde og hans folk var gået i gang med at indrette den. Foto: Arkiv.dk

Nyt liv i gammel varmekedelfabrik
Så kom den gamle varmekedelfabrik i spil. Danske Bank og Profinans A/S havde tidligere prøvet at sælge grunden, men den daværende lokalplan rummede ikke mulighed for de ønskede aktiviteter. Blandt andet måtte planer om en moské i bygningerne opgives.

Men der viste sig at være opbakning til Olav de Lindes idé om at indrette et indendørs orientalsk torvemarked med blandt andet frugt og grøntsager. Bazar Vest skulle markedet hedde.

Dårlig økonomi kort efter åbning
Grundideen var som nævnt at skabe et sydlandsk grøntmarked, men da Bazar Vest åbnede, var der både mærkevaretøj, egyptiske smykker, iranske småkager og sågar en spåmand, der kunne læse kunderne i hånden.

Godt en uge før den planlagte åbning den 30. november 1996 var 70 % af stadepladserne udlejet. Blandt andet ville Aarhus Kommune lave en ”kravlegård” for selvstændige, med fire værksteder hvor de kunne prøve deres ideer af.

Men da åbningsdagen nærmede sig, mødte Bazar Vest den første forhindring: En blokade ved den tyske grænse og i de danske havne havde umuliggjort, at de handlende kunne få deres varer frem. Derfor blev åbningen udsat en uge. Og på åbningsdagen var alt endnu ikke helt klar til de besøgende:

”Desværre har vi ikke nået at få afdelingen med bageri og slagter klar til åbningen. Så vores trækplaster, duften, er her ikke endnu”, siger Olav de Linde til Stiften. Han erklærede sig dog udmærket tilfreds med fremmødet på den første bazar-dag.

Kunderne svigtede
Århusianerne var dog tilsyneladende endnu ikke klar til Bazar Vest. Allerede godt en måned efter åbningen, i januar 1997, var Olav de Linde tvunget til at sætte huslejen ned på grund af et svigtende besøgstal. Godt 80% af de 180 butikslejemål var udlejet, svarende til 90% af etagearealet. Men den forventede julehandel var udeblevet, og også i starten af året kneb det med kunder.

”Man må altid regne med, at den første tid vil give underskud. for folk skal lære stedet at kende. og dette er den første basar i Danmark. Den periode vil vi bruge til at udvide konceptet og få flere dagligvareting ind”, sagde de Linde til Stiften.

En af de erfarne lejere, den tidligere sommerkøbmand i Lønstrup, Frede Nielsen, som havde Kræmmerboden på basartorvet, var også optimistisk:

”Vi skal blot have tålmodighed, så skal det nok gå. Men alle butikkerne skal åbnes. Der er alt for mange, som er ude og lede efter varer i Marokko, Holland og Belgien,” sagde han.

Politikere afviste økonomisk støtte
Året efter var situationen dog endnu værre, og Olav de Linde bad kommunen om økonomisk støtte. Debatten i Aarhus Byråd var ophedet. Venstre side i byrådssalen støttede rådmand Lis Særkjær Petersens forslag om at give økonomisk støtte til at skabe ”en ordentlig levevej til mennesker, som er svære at integrere på grund af sproglige og kulturelle problemer.”

Omvendt mente de borgerlige partier, at bazaren skulle kunne klare sig selv uden støtte fra kommunen. Hele situationen blev kompliceret af, at Told og Skat i 1998 foretog et kontrolbesøg i bazaren, hvor der i følge medierne blev konstateret en del lovovertrædelser.

De påståede uregelmæssigheder gav de borgerlige byrådsmedlemmer blod på tanden, og kritikken heglede ned over bazaren. Og rådmand Lis Særkjær Petersen (S) blev tvunget til at trække sit forslag om støtte tilbage.

I november 1998 besøgte socialminister Karen Jespersen (S) og folketingets socialudvalg bazaren på Edwin Rahrs Vej. Det endte med, at også ministeren afviste at hjælpe Bazar Vest, da det ville være i strid med loven.

Trods den manglende støtte besluttede Olav de Linde at fortsætte bazaren trods de økonomiske tab. ”Det drejer sig om mere end penge,” udtalte han til medierne.

Og det lykkedes! Blandt andet udviklede Bazar Vest sig til også at blive et betydeligt regionalt trækplaster med en turismetilstrømning på linje med Ikea.

På Bazar Vests hjemmeside kan man i dag læse, at bazaren siden 1996 ”udelukkende har været et privat integrations- og beskæftigelsesprojekt uden offentlige støttemidler.”

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.