Gellerup har fået et forsamlingshus – men i en moderne version, hvor 18-30-årige fra hele Aarhus jævnligt mødes omkring musik, mad og social aktivitet. Gellerup Forsamlingshus er en forløber for en mulig kommende højskole med sit udgangspunkt på adressen Gudrunsvej 82.
”Politik, poesi & pizza”, Højskolesang og Håndmadder” og ”Bogfinkevej & Burritos”. Det er nogle af de kreative titler, som tiltrækker 18-30-årige fra hele Aarhus til workshops, koncerter og fællesspisninger i Gellerup Forsamlingshus.
Ideen om et forsamlingshus opstod i efteråret 2020 under arbejdet med etablering af en kommende Gellerup Højskole. Blandt andet er en bestyrelse nedsat med blandt andre tidligere økonomisk overvismand Michael Svarer, byrådsmedlem for Venstre, Hans Skou, biskop Henrik Wigh-Poulsen og lokale folk som Mahmoud Dirawi og Paw Simon Krogh.
”Arbejdet med skabe grundlag for en højskole er langstrakt og ambitiøst, og mens vi venter, har vi skabt Gellerup Forsamlingshus,” fortæller Pia Katballe, som har været med i højskole-arbejdet siden starten.
Hun er ansat i Aarhus Kommune, hvor hun leder det analysearbejde, der lede frem mod en beslutning om, hvad kommunen skal stille op med det tidligere Kultur- og Aktivitetscenter i Gellerup på Gudrunsvej 78-82.
Det er på Gudrunsvej 82, Gellerup Forsamlingshus, har hjemme – og det er ligeledes her, arbejdet med højskolen har sit udgangspunkt.
Fokus på de 18-30-årige
Gellerup Forsamlingshus er skabt med økonomisk støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen. Ansøgningen blev skrevet sammen med en stribe lokale aktører: Bydelsmødrene i 8220, Livsværkstederne, fodboldklubben ACFC, Gellerup Kirke og Klubberne i Gellerup, og de unge med palæstinensisk baggrund i Yallah!dk, samt Marselisborg Gymnasium og Grundtvigsk Forum.
De er alle tænkt med som partnere i de kommende års arbejde med Gellerup Forsamlingshus frem mod en højskole forhåbentlig står klar.
Pengene giver mulighed for at invitere forsamlingshusets målgruppe, unge i alderen 18-30 år, til sammenkomster mindst en gang om måneden.
”Vi har valgt især at fokusere på den aldersgruppe, der typisk vælger at tage på en traditionel højskole. Målet er både at skabe liv og engagement omkring højskoleideen og at give os viden og inspiration fra målgruppen i arbejdet med højskolen,” siger Pia Katballe.😊
”Alle der kommer, bliver inviteret til at være med til at realisere det her projekt. Alle kan bidrage, uanset om de kan spille klaver, servere mad, lave plakater eller noget helt fjerde.”
Forsamlingshuset skulle i denne uge have afholdt ”Pakkeleg & Pebernødder”, men det har desværre måttet aflyses på grund af coronasmitten.
Men Gellerup Forsamlingshus er også for alle andre aldersgrupper, som er engageret i deres omverden. Senest stod forsamlingshuset sammen med Grundtvigsk Forum og Gellerup Kirke midt i november for en debataften, ”Danskerne findes i mange modeller” om at leve med såkaldt bindestregs-identitet.
Desuden har der også været holdt Grundtvig-aftener. Det bliver en tilbagevendende begivenhed i i forsamlingshuset.
Bæredygtighed i konkret form
Hvad er et forsamlingshus egentlig for en størrelse, spørger du måske? Hvis du er opvokset på landet, tænker du måske mest på suppe, steg og is og en mand, der spiller orgel ovre i hjørnet. Men når man starter helt forfra med et forsamlingshus midt i Gellerup, findes der mange andre forestillinger om, hvad et forsamlingshus er for en størrelse, siger Pia Katballe.
”Mange unge her har ikke den samme baggrund og har ofte helt andre tanker om, hvad et forsamlingshus er. Måske er det bare ”et sted hvor man samles”, og det er præcist det, det er. Vi vil jo gerne bygge videre på den gode danske tradition, men bare i en ny form.”
Blandt andet er bæredygtighed et af de vigtige pejlemærker for Gellerup Forsamlingshus – men gerne på et konkret niveau der viser vejen til en ny måde at tale om, at noget er socialt, religiøst, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt, understreger hun.
Det betyder blandt andet, at al mad til forsamlingshusets arrangementer er vegetarisk og bliver leveret af de sociale køkkener Livsværkstederne og Café Fair.
Alle aktiviteter bliver planlagt og gennemført af en arbejdsgruppe, der i øjeblikket består af otte personer i aldersgruppen. Men alle i målgruppen, som har lyst til at være med til at skabe fundamentet for en ny højskole, er velkomne til at bidrage.
Lang vej endnu mod Gellerup Højskole
Tidligere husede ejendommen Gudrunsvej 82 Sleep-In Gellerup, som ud til Fredspladsen drev en café. Den er ikke længere åben – men selve ejendommen er fuld af liv, og alle er velkomne til at kigge ind og få en snak, understreger Pia Katballe.
Især fra midt på eftermiddagen bobler det af aktivitet, når Ungdomsskolen Gellerup og Toveshøj er i gang. Blandt andet holder Rapakademiet til i bygningen, og der er desuden alt lige fra yoga over e-sport til maker space.
Imens arbejdes der videre med de langsigtede planer om at skabe en højskole i Gellerup. Det har dog fortsat lange udsigter. Først skal Aarhus Byråd efter sommerferien 2022 tage stilling til, hvad der skal ske med de kommunalt ejede bygninger Gudrunsvej 78-82, der blandt andet også huser virksomheds-fællesskabet Kollektivbyen og Gellerup Lokalcenter.
Hvis byrådet beslutter at bevare bygningerne, går bestyrelsen bag Gellerup Højskole for alvor i gang med at skrive fondsansøgninger. Målet er at finde godt 200 millioner kroner, der skal til for at renovere bygning og skabe en moderne højskole.
Fra alle i Gellerup Forsamlingshus lyder i øvrigt en stor opfordring til at følge med på gellerupforsamlingshus på Instagram.
