Torsdag var en stor dag for alle, som er involveret i arbejdet med at skabe en ny skole i Gellerup. Det var dagen, hvor Aarhus Kommune underskrev kontrakten med MT Højgaard, som skal bygge skolen, og skolens indretning og pædagogiske profil blev præsenteret for offentligheden.
”Det har været en lang rejse, og jeg har været med på en stor del af den. Jeg var med til at nedlægge den gamle Nordgårdskole i sin tid, og jeg har været med til træffe beslutning om mange af de forandringer, der er i fuld gang med at manifestere sig her i lokalområdet.”
Det sagde borgmester Jacob Bundsgaard torsdag eftermiddag, da Gellerups nye skole blev præsenteret for offentligheden ved et arrangement hos naboen til den kommende skole, Sports- og Kulturcampus.
”Vi ved, at det at have en lokal folkeskole er fuldstændig afgørende som det anker i et lokalsamfund, der både kan binde forskellige borgere og foreninger sammen, men også er med til at give et område identitet og karakter,” sagde Jacob Bundsgaard i sin tale.
”Derfor var det også med blødende hjerte, at vi nedlagde Nordgårdskolen. Men det skete med bevidstheden om, at når vi havde fået sat skub i den udvikling i Gellerup, vi gik og drømte om, så skulle det her område selvfølgelig have en folkeskole igen. Og der er vi kommet til nu.”
Sådan bliver de to afdelinger af den nye skole placeret i byparken. Illustrationen er fra et tidligere oplæg om skolen.
Jacob Bundsgaard understregede, at byggeriet bliver et synligt bevis på, at Aarhus Kommune og hele det lokale samfund ønsker at skabe en skole, der meget høj kvalitet og har et perspektiv, så det kan understøtte den forandring, man tror på.
”Det er ikke fordi, bygningerne alene gør det. Men fordi arkitektur og æstetik er med til at påvirke det, der er det allervigtigste: Relationen mellem mennesker,” sagde Bundsgaard og tilføjede med et smil:
”Jeg kunne se, at det var sådan lidt med rystende hånd, at Thomas (Børn og Unge-rådmand Thomas Medom, red.) skrev den check på 320 millioner til MT Højgaard. Men det siger jo også noget om, hvor stor og vigtig den her beslutning er for lokalområdet.”
Bygninger integreres i byparken
Arkitekterne Anne Sofie Okkels fra AART Architects og Anne Dorthe Vestergaard fra VEGA Landskab fortalte herefter om arbejdet med planlægge den nye skoles indretning og udseende.
”Jeg hørte en gang en byplanlægger, der sagde, at byer er først rigtig gode, når de er omkring 1000 år gamle. Og Gellerup er jo bygget i slutningen af 1960´erne. Men med sådan en skole her er vi kommet et lille stykke længere,” sagde Anne Dorthe Vestergaard fra VEGA Landskab.
Arkitekterne har arbejdet hårdt på at integrere den nye skole i byparken. Illustrationen viser udearealerne omkring indskolingen ved Inger Christensens Gade.
Hun forklarede, at arbejdet med skolen bygger videre på den eksisterende helhedsplan og den fælles vision for, hvordan Gellerup-området skal forandre sig og blive til en bedre by, end den var før.
Skolen bygges i to afdelinger, der åbner sig mod henholdsvis Inger Christensens Gade og Karen Blixens Boulevard. Begge placeres helt ud til gaden og får venlige og imødekommende åbninger med store flotte indgangspartier. Mod syd bliver indgangen til indskolingen en slags velkomstport til Gellerup set fra City Vest.
Til den anden side har arkitekterne arbejdet på at integrere skolen og dens udearealer i den eksisterende bypark, der blev færdig i 2018. Når skolen er færdigbygget, vil man se det hele som én helhed, understregede hun.
”Vi kommer ikke uden om, at nogle børn vil blive afleveret i bil, men vi har forsøgt at adskille bilerne fra de bløde trafikanter, så det bliver trygt at færdes til fods eller på cykel.”
Hyggelige legeområder og små fodboldbaner bliver placeret ud mod byparken, hvor der bliver mange mindre områder og kroge.
Projektbaseret undervisning
Arkitekt Anne Sofie Okkels fra AART Architects fortalte om selve skolebyggeriet, at det vil kunne opleves som én samlet skole, selvom det bliver opført som to bygninger.
”Det gør vi med det arkitektoniske udtryk, og den måde skolen er organiseret.
Skolen skiller sig jo meget ud fra områdets beton-arkitektur med facader i træ og tegl. Det giver området virker imødekommende. Og så er det holdbare og bæredygtige materialer.”
Begge afdelinger bliver opført i en såkaldt klyngestruktur med et torv i hjertet af byggeriet og med resten af bygningen som klynger uden om. I indskolingen kan man fra torvet se ud mod de forskellige funktioner: Hallen, SFO´en, projektmiljøerne og udearealerne.
Indgangen til afdelingen for de ældste elever vender ud mod Karen Blixens Boulevard. Skolen kommer dog ikke til at hedde Kløverskolen, understregede styregruppeformand Hardy Pedersen. Det er bare en projekttitel.
Alle fællesfunktioner og faglokaler ligger i stueplan og vender sig mod gaden og skal invitere til åbenhed og imødekommenhed.
”Bygningen understøtter en projektbaseret undervisningsform. Det betyder, at der er mange varierede rum til forskellige undervisningsformer. Der er aktivitetsrum til de større armbevægelser, og ude i periferien placerer vi nogle mindre grupperum og nicher med plads til individuelt arbejde og fordybelse,” forklarede Anne Sofie Okkels.
”Det gør at eleverne oplever lige deltagelsesmuligheder, for de kan deltage på forskellige måder, og det giver god grobund for trivsel, læring og engagement. Det er denne pædagogiske vision, der har vist vejen for arkitektur og indretning.”
