Nye tal fra Aarhus Kommune viser markant fremgang for beskæftigelsen i Gellerupparken og Toveshøj. Samtidig viser analysen, at udviklingen er gået i stå, når det gælder børn og unge. Derfor er der fortsat brug for en effektiv og målrettet indsats, konkluderer borgmester Jacob Bundsgaard.
De almene boligområder i Aarhus har som helhed oplevet en markant positiv udvikling i uddannelse og beskæftigelse, særligt siden 2019. 35 ud af de 39 områder på kommunens såkaldte kategoriseringsmodel har udviklet sig så positivt, at de har mindsket afstanden til resten af kommunen.
Ser man på Gellerupparken og Toveshøj, er udviklingen markant: I 2021 stod 43 procent af de 18-64-årige i Gellerup-Toveshøj uden for arbejdsmarkedet. Det er et betydeligt fald set i forhold til 2010, hvor 56,8 procent i aldersgruppen stod uden for arbejdsmarkedet.
Medregner man her beboere i nyt privat byggeri i området, er udviklingen særlig stærk med en andel i 2021 på 38,3 procent, hvilket understreger, at beboersammensætningen i området er under forandring, skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.
”Det er meget glædeligt, at beskæftigelsen i områderne stiger, og ikke mindst at tendensen er endnu tydeligere, når beboerne i de nye private byggerier regnes med. Det sætter en tyk streg under, at vi er på rette vej i forhold til at få ændret beboersammensætningen – og at det får flere personer i uddannelse og job,” siger borgmester Jacob Bundsgaard i en kommentar til udviklingen.
”Stærkt bekymrende” udvikling
Til gengæld viser tallene også, at de almene boligområder ikke samlet set har udviklet sig positivt på faktorer for børn og unge: Skolefravær, udsatte børn og om man er en del af en lavindkomstfamilie.
Der er stadig stor afstand til resten af Aarhus, hvorfor der også fortsat er brug for at nye indsatser, siger Jacob Bundsgaard:
”Det er stærkt bekymrende, at det ikke går fremad i forhold til børn og unge, og det kalder på fortsat handling. Vi er nødt til at hjælpe de børn og unge, der systematisk får dårligere vilkår og dårligere chancer i livet ved fortsat at arbejde for ændringer i de almene boligområder. ”
Afgørende med sociale indsatser
En af de mest bemærkelsesværdige konklusioner i Aarhus Kommunes seneste analyse er netop, at den mest positive udvikling sker i de udsatte boligområder, hvor boligforeninger og kommune allerede samarbejder om en koordineret indsats.
Det gælder bl.a. områder med en boligsocial og/eller fysisk helhedsplan, som for eksempel Gellerup, Toveshøj, Bispehaven og Viby Syd. Socialrådmand Anders Winnerskjold siger:
”Det sætter en tyk streg under, at det er afgørende, at vi fortsætter med at tænke vores sociale indsatser sammen med andre områder, som for eksempel beskæftigelse og udviklingen af boligområderne. For løsningen ligger ikke ét sted. Den kræver, at mange indsatser taler sammen – på tværs af kommunen, på tværs af byen og på tværs af det offentlige og private,” siger Anders Winnerskjold og fortsætter:
”Tallene viser jo desværre, at vi har langt igen særligt når det kommer til vores udsatte børn og unge. Det er en opgave, som er helt afgørende for mig at finde politiske løsninger på.”
De udsatte boligområder kan ikke følge med
Aarhus Byråd har tidligere besluttet, at der årligt i en fireårig periode skal være en politisk drøftelse af udviklingen i de almene boligområder i Aarhus. I år er det fjerde – og foreløbigt sidste – afrapportering på udviklingen i de almene boligområder.
Årets indstilling anlægger derfor et mere langsigtet perspektiv, og bruger anledningen til at gøre status på udviklingen de seneste 10 år. Målet er, at de almene boligområder skal nærme sig gennemsnittet for Aarhus Kommune generelt.
Tallene viser, at de almene boligområder generelt (opgjort som gennemsnit af den brugte kategoriseringsmodels otte indikatorer) er blevet relativt mere udsatte siden den første måling i 2013.
Det er dog værd at bemærke, at udsatheden her er opgjort ift. hvor langt områderne er fra resten af Aarhus Kommune. Da Aarhus generelt er en by i vækst, betyder det, at når det går godt i resten af byen, stiller det krav til de almene boligområder om at ”følge med”.
Når man kigger på udviklingen i de almene boligområder siden 2013, og tager højde for, at resten af kommunen har udviklet sig positivt i samme periode ved at ”låse” kommunens gennemsnit til niveauet for 2013, kan man se, at den negative udvikling i de almene boligområder forsvinder.
Der er derfor ikke tale om en negativ udvikling i de almene boligområder i absolut forstand. Det er snarere udtryk for en forskydning, hvor det relativt set bliver sværere for de almene boligområder at følge med den positive udvikling i samme tempo som resten af byen, konkluderer Aarhus Kommune.
