Gellerupparken og Toveshøj har i en årrække oplevet en netto-tilflytning af beboere med uddannelse og job, viser en ny analyse fra Aarhus Kommune. Af samtlige almene boligområder i Aarhus har de to områder oplevet den mest positive udvikling med tilflytning af folk i arbejde eller uddannelse.
I arbejdet med udsatte boligområder har Aarhus Kommune i mange år ønsket at vide mere om, hvad der kendetegner dem, der flytter til og fra Gellerup, Toveshøj og Bispehaven i forbindelse med de omdannelser, der er i gang.
Aarhus Kommune har nu først og fremmest undersøgt, om der sker en nettotilflytning eller en nettofraflytning af personer i uddannelse eller beskæftigelse. Det kalder kommunen flytteregnskabet.
Som det ses i grafikken nedenfor, har Gellerup og Toveshøj i perioden 2011-2020 haft det klart mest positive flytteregnskab af samtlige almene områder (den grønne søjle).
Samtidig er den samlede udvikling i området, når det gælder uddannelse og beskæftigelse (den vandrette gule streg) også positiv, men på et betydeligt lavere niveau. Til- og fraflytninger er altså langt fra den eneste faktor til at forklare udviklingen i uddannelse og beskæftigelse.
Grafikken viser, at Gellerup/Toveshøj af samtlige udsatte boligområder har klart den største positive flytteregnskab.
En af forklaringerne på tilflytning af folk, som er i gang med uddannelse eller job, er, at man i Gellerup og Toveshøj gør brug af de såkaldte udlejningsredskaber: Fleksibel og kombineret udlejning, der betyder at man kommer først i køen, hvis man har arbejde eller er i gang med en uddannelse.
”Udlejningsredskaber ser altså ud til at være et effektfuldt værktøj til at regulere beboersammensætningen i de almene boligområder,” skriver rapportens forfattere.
Stabil tilknytning til arbejdsmarkedet
Det er særligt folk i studiealderen, som flytter til og fra Gellerup-Toveshøj og Bispehaven, viser undersøgelsen. Blandt andet kommer en del tilflyttere fra andre egne af Danmark, som kommer til Aarhus på grund af uddannelse. De flytter dog som regel fra boligområderne igen efter et par år eller efter endt uddannelse. Derved bliver Gellerup-Toveshøj og Bispehaven en mellemstation til det private boligmarked i Aarhus.
Tallene viser, at gruppen af unge tilflyttere ikke har en lavere arbejdsmarkedstilknytning end deres jævnaldrende, som bliver boende i det ikke-almene Aarhus. Gruppen af unge tilflyttere ligner således i høj grad de unge, der bliver boende i det øvrige Aarhus.
De 18-24-årige (den grøn/blå farve) udgør klart den største gruppe tilflyttere til Gellerup, Toveshøj og Bispehaven.
Tilflytterne til de almene boligområder har samlet set en ret stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Forskellen på tilflyttere til de almene boligområder og resten af Aarhus bliver derfor samlet set ikke større over de 9 år, som undersøgelsen omfatter.
Mange ældre på overførselsindkomst
Når man ser på alderen på tilflytterne til de almene boligområder og deres risiko for at være uden for arbejdsmarkedet, er der i øvrigt en tydelig tendens: Jo ældre folk er, desto flere er uden for arbejdsmarkedet og på helbredsbetinget overførselsindkomst.
Den tendens er stigende over perioden, sådan at forskellen mellem de ældre tilflyttere til de almene boligområder og de ældre i samme aldersgruppe i resten af Aarhus bliver større over tid.
Og hvor kommer de så fra, de nye tilflyttere til Gellerup-Toveshøj og Bispehaven? Det viser sig, at den primære til- og fraflytning til Gellerup-Toveshøj og Bispehaven er til og fra det private (ikke-almene) boligmarked i Aarhus samt andre kommuner. Det vil sige flytninger udover den almene sektor.
De nye flyttedata er første skridt i at opnå større viden på området. De opererer dog kun på områdeniveau, og følger ikke enkeltindivider. Med de nye flyttedata er det derfor kun muligt at sige noget overordnet om til- og fraflyttere til de almene boligområder. Tallene forklarer ikke, hvorfor de enkelte personer flytter.
