Helhedsplaner

Gellerup har både en fysisk helhedsplan, og en boligsocial helhedsplan som er gældende fra 2022 til 2026.

Den fysiske helhedsplan skaber massive fysiske forandringer for nuværende og nye beboere i Gellerup. Der er anlagt nye veje, bygget Sports- og kulturcampus med Samlingshus og bibliotek, etableret bypark, og opført nye boliger. En del er gennemført og meget er endnu på vej. Planen gennemføres i et samarbejde mellem Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Midlerne stammer fra Landsbyggefondens (dvs. indbetalte huslejekroner fra almene lejere), Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Læs mere: www.helhedsplangellerup.dk

Den boligsociale helhedsplan i Gellerup, Toveshøj og Skovgårdsparken har fokus på at styrke beboere, fællesskaber og lokalområdet, gennem sociale indsatser. Målet er at Gellerup, Toveshøj og Skovgårdsparken er et godt sted at bo, leve og arbejde.

Det Boligsociale Hus ligger i hjertet af Gellerup. Her møder vi mennesker, hvor de befinder sig i livet. Vi bygger bro mellem mennesker. Vi favner både børn, unge, voksne, og familier. Vi tænker i helheder og samarbejder. Vi tror på, at alle har drømme og ressourcer at bidrage med til eget liv og omgivelser. Vi tror på, at vi i fællesskaber kan styrke både den enkelte og lokalsamfundet. Helhedsplanen er desuden tilstede i beboerhusene i Skovgårdsparken og beboerhuset Laden i Toveshøj.

I Det Boligsociale Hus arbejder vi med fire indsatsområder:

Børn og unge får et fagligt løft

Der er fokus på at give børn og unge et fagligt løft gennem aktiviteter for både børn, unge og forældre. Det sker når forældre mødes til dialogaftner om fx ordblindhed og uddannelsesvalg eller når Ungerådet tager initiativ til events og styrker ungefællesskaber i området. Vi har følgende aktiviteter inden for området:

  • Den gode skolegang, Ungeråd, Læringscafé, brobygning til fritidsliv og uddannelsesvejledning.

Flere beboere kommer på arbejdsmarkedet

Der er fokus på at flere unge og voksne tilknyttes arbejdsmarkedet. Det sker når voksne motiveres og inspireres til job inden for sundhed gennem deltagelse i SOSU-banden, eller unge får individuel støtte til at afklare kompetencer og få job i fx byggebranchen. Vi har følgende aktiviteter inden for området:

  • Jobskabelse i renovering og byggeri, beskæftigelsesmentor, Godt på vej og fremskudt beskæftigelsesindsats.

Tryghed og positive fællesskaber styrkes

Der er fokus på at styrke trygheden og de positive fællesskaber i området. Det sker når fædrenetværket styrker egne og fællesskabets evne til at håndtere udfordringer med fx psykisk sårbarhed eller generel utryghed i området og når unge får deres første lommepengejob, der gør dem klar til selv at søge og varetage fritidsjob. Vi har følgende aktiviteter inden for området:

  • Fædrenetværk/baba, Lommeguld og Junior Rangers samt Samvirket.

Fællesskaber og aktiv deltagelse i samfundet styrkes

Der er fokus på at flere er en del af fællesskaber og deltager aktivitet i samfundet. Det sker når frivillige støttes til at drive en forening og lave lokale aktiviteter, når der fortælles positive historier om forandringer i området, eller når bydelsmødrene klædes på at være trivselsagenter i området. Vi har følgende aktiviteter inden for området:

  • Netværksskabende aktiviteter, bydelsmødre, kommunikation og beboerrådgivning.

 

Det boligsociale team holder til i Det boligsociale hus på Karen Blixens Boulevard 23, 1. sal.

Se de boligsociale medarbejdere her: https://www.bbbo.dk/om-os/boligsociale-medarbejdere/

Besøg vores Facebook-side her.

Læs mere i den boligsociale helhedsplan for Gellerup-Toveshøj 2022-2026.

 

Nyt om helhedsplanerne

Jamen vi er da trygge i Gellerup!

Jamen vi er da trygge i Gellerup!

Mediebilledet skaber et urealistisk billede af Gellerup som et utrygt sted at bo, men dette billede er helt ude af proportioner med sandheden. Sådan lød en af konklusionerne på borgermødet ’Tryg i Gellerup’, der blev holdt i Globus1. Globus1 er kun halvfyldt kl. 18.30...

Skovgårdsparken strammer udlejning

Nu er det samtlige lejligheder i Skovgaardsparken, der vil blive lejet ud til lejere i arbejde, uddannelse eller noget tilsvarende. Tidligere var det "kun" ni ud af ti, men nu vil Brabrand Boligforening forhindre en udvikling hen imod flere lejere uden for...

Bazar-butikker er ved at bukke under

Bazar-butikker er ved at bukke under

Konflikten truer i Bazar Vest. De handlende har i lang tid døjet med faldende omsætning. Den skyldes ikke kun finanskrisen, men lige så meget, at der for ofte er ballade og tyverier i bazaren. De handlende vil have vagter og mere PR for bazaren. Og huslejen skal...

Kan jeg få hjælp til at flytte til Fyn?

Kan jeg få hjælp til at flytte til Fyn?

Helhedsplanen sætter åbenbart gang i folks lyst til at flytte. I hvert fald var der en del spørgsmål om de konkrete muligheder for at få hjælp til at flytte, både på de to beboermøder og på åbent hus-dagene forinden. 465 lejligheder i Gellerupparken og Toveshøj bliver...