Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dialogaften: Danskerne findes i mange modeller

23. november 2021 kl. 16:00 - 20:00

DANSKERNE FINDES I MANGE MODELLER
Hvordan er det at leve med bindestregsidentitet og flere kulturer i Danmark, hvor flertallet kun har én? Hvornår er man ‘en rigtig dansker’? Og hvordan påvirker det ens identitet at skulle forholde sig til, om man er dansk nok?
I den sammenhæng inviterer vi unge fra Gellerup og hele Aarhus til dialog-aften med spændende oplæg og debat om netop det at være bindestregsdansker, og hvilke muligheder, men også udfordringer det bringer med sig – måske særligt, hvis man skiller sig ud fra flertallet.
Arrangementet er for alle, der har lyst til at indgå i dialog og samtale om dette emne, hvor der er plads til nuancer og uenigheder!
Oplægsholderne til arrangementet har det til fælles, at de alle har en historie med, der knytter sig til det at have bindestregsidentitet og at skulle navigere mellem flere kulturer.
Der vil til arrangementet være oplæg af:
– Özcan Ajrulovski – digter og samfundsdebattør. Forfatter til digtsamlingen “Jeg vågner op som fremmed”.
– Grænseforeningens Kulturmødeambassadører
– Den Gule Sofa – Gellerups lokale nyhedsværter med en satirisk vinkel.

Arrangementet finder sted i Gellerup Forsamlingshus. Det er helt gratis at deltage – dog kræver det en tilmelding:

https://billetfix.dk/da/e/dialogaften-danskerne-findes-i-mange-modeller/

Der vil til arrangementet være forfriskninger og et måltid. Deadline for tilmelding er 18. november.

Aftenen er arrangeret i samarbejde med Gellerup Forsamlingshus, Grundtvig-Akademiet, Gellerup Kirke og Grænseforeningen.

Detaljer

Dato:
23. november 2021
Tidspunkt:
16:00 - 20:00
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/2684951451810584

Sted

Gellerup Højskole
Gudrunsvej 82
Brabrand, 8220
+ Google Maps