- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Far er vigtig! – med Aydin Soei og Baba Aarhus
4. december kl. 17:00 - 19:00
Hvad betyder det at være en mand? Hvilken rolle skal man spille i samfundet, i sin familie – og hvordan er man en god far?
Sammen med Aydin Soei, forfatteren bag bogen ”Fædre”, åbner vi for en samtale, hvor alle kan være med. Baba Aarhus styrer samtalen, men du er inviteret med til også at stille spørgsmål, for mikrofonen er alles denne aften.
Om Aydin
Soei Aydin Soei er sociolog, forfatter og foredragsholder, blandt andet om unge i udsatte boligområder. Senest har han skrevet bogen “Fædre – fortællinger om at blive far”. Her skriver han om, hvordan man opdrager sit barn, når man ikke har noget godt forbillede at kigge på fra sin egen barndom. Hvordan gør man op med fortiden, hvis man ønsker et mere nært forhold til sine børn, end man har haft til sin egen far? Hvilken arv og hvilke værdier ønsker man at give videre til sine børn?
Om Baba
Baba er en indsats under Fonden for Socialt Ansvar. Baba Aarhus består af frivillige i udsatte boligområder, hvoraf mange har etnisk minoritetsbaggrund. Sammen arbejder de for at vise, at ”Far er vigtig”. De opbygger stærke fællesskaber af fædre, som samarbejder med andre lokale aktører om at gøre en forskel for områdets fædre, familier – og børn.
Det er gratis at være med, men husk at bestille en billet via linket.