- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Skurke, monstre og bad guys
1. november 2022 kl. 15:30 - 17:30
Fantasy har monstre og skræmmende, overnaturlige væsner. Men det behøver ikke være fantasy eller overnaturligt, før et monster sniger sig ind i din historie.
Det kan også være ham eller hende, vi troede, skulle være kæreste med din hovedperson eller en skolelærer eller den bedste ven, som viser sig at have mørke og farlige sider, som er historiens monster.
Vil du lære at skrive et godt monster? Uanset om det er et magisk monster eller et menneske?
Din hovedperson er vigtig. Men nogle gange er monsteret eller skurken eller ‘the bad guy’ vigtigere. Det er i hvert fald den del af din historie, som skræmmer, river læseren med og som vi husker bagefter.
Andreas Boeskov er forfatter til ‘De glemte vogtere’ – en ny fantasyserie fra Gyldendal, hvor både overnaturlige monstre og mennesker med farlige sider er en væsentlig del af historien. Han vandt prisen for ‘Årets fantasydebut’ og er nomineret til en Orlapris 2022 for ‘Bedste handling’.
Dyrk Halloween-tiden i denne workshop med Andreas Boeskov, hvor du lærer noget om at skrive uhyrer og mørke karakterer. Og du lærer, hvordan dit monster eller mørke karakter passer bedst ind i din historie. Hvis du tør!
Alder:13-17 år.