Samvirket

Samvirket – en netværks- og samarbejdsorganisation i Gellerup og Toveshøj

Tips og ideer til bedre forældremobilisering

På de 2 Kvartalsmøder i Samvirket i efteråret 2023, blev der talt om henholdsvis styrkelse af arbejdet med frivillige og mobilisering af forældre. Som resultat af disse samtaler har Samvirket i samarbejde med Den gode skolegang og Bydelsmødrene udarbejdet nogle tips til bedre forældremobilisering, som kan hentes her.

Pulje til trafikale indsatser

Som nævnt på Samvirkets kvartalsmøder i 2022, er det blevet besluttet, at der skal oprettes en pulje for trafikale indsatser i Aarhus Vest. Denne pulje er nu endelig gået i luften.

Puljen har et årligt budget på ca. 100.000 kr., og det er muligt at ansøge om op til 50.000 kr. til indsatser, aktiviteter, arrangementer mv., som kan bidrage til bedre trafikkultur i den Vestlige del af Aarhus.

Puljen er åben til og med 2025, og der er løbende ansøgningsfrist. I kan finde mere information her: https://helhedsplangellerup.dk/saadan-goer-vi/pulje-for-trafikale-indsatser-i-aarhus-vest/

Hvad er Samvirket?

Samvirket er et samarbejde og netværk mellem beboere, foreninger, frivillige, NGO’er, fællesråd, boligforening og offentlige ansatte i Gellerup og Toveshøj.
Deltagerne i Samvirket mødes udover til årsmødet, som afholdes i slutningen af januar måned, til fire årlige Kvartalsmøder. Her bliver der orienteret om relevante initiativer og aktiviteter, som berører den fysiske og boligsociale indsats i området.
 
Samvirkets Kvartalsmøder byder derudover på oplæg om forskellige emner, som har en bred interesse for deltagerne i samarbejdet. Det kan for eksempel være en orientering omkring politiets arbejde, afrapportering fra et konkret projekt ligesom der altid er et input fra Samvirkets styregruppe.
 
Derudover afholdes to Introdage til området for nyansatte og foreningsaktive, ligesom Samvirket er medarrangør ved afholdelse af forskellige aktiviteter i området.
Aktive i Samvirket arbejder sammen om at gøre Gellerup og Toveshøj til et endnu bedre område at leve, bo og arbejde i.
 

Samvirkets Kvartalsmøder

Samvirkets samarbejde er bygget op, således at der hvert kvartal indkaldes til stormøder, som kaldes Kvartalsmøder.
Her mødes ca. 30-80 repræsentanter for deltagerne i Samvirket for at diskutere udvalgte emner. Det kan blandt andet være initiativer, som man i fællesskab vil forsøge at lave en indsats om. Styregruppen forbereder og laver dagsordenen for Kvartalsmøderne.
“Samvirkets Tryghedsbarometer” er et fast punkt på dagsordenen. Her møder Lokalpolitiet op med en aktuel kommentar til områdets situation i forhold til kriminalitet og hærværk. Oplysninger som er med til at skabe overblik over områdets aktuelle status på det felt.
Et jævnligt punkt på Kvartals dagsorden er “Kvartalets forening/instution”, som er en kort præsentation af en lokal forening eller institution, der fortæller, hvad dens aktiviteter er. Det er med til at skabe kendskab og viden om, hvor mange forskellige tilbud, der findes i Gellerup og Toveshøj.
 
På Kvartalsmøderne kan det også aftales at nedsætte ad hoc-grupper, som målrettet arbejder på at løse forskellige opgaver. Indholdet i opgaverne defineres klart. Hvad handler det om, og hvem er med?

Ad hoc-grupperne melder tilbage til Samvirket, om hvordan og hvornår opgaven løses. Samvirkets sekretariat har mulighed for at hjælpe ad hoc-grupperne med sekretærbistand og eventuel hjælpe med fundraising.

Ønsker du at deltage i Samvirkets Kvartalsmøder – så henvend dig til sekretariatet.

Nyt om Samvirket

Gellerup og Toveshøj foran i forhold til resten af landet

Gellerup og Toveshøj foran i forhold til resten af landet

"Børn og unge i vores område er hverken farlige eller umulige." Så kontant var meldingen på årsmødet for Samvirket i Gellerup og Toveshøj fra lederen af Livsværkstederne Verner Karkov. Meldingen faldt under en debat om de uroligheder, der skabte brand i Danmark. "Vi...

Gellerup og Toveshøjs børn skal være stolte

Gellerup og Toveshøjs børn skal være stolte

Halvdelen af beboerne i Gellerup og Toveshøj er under 18 år. Derfor sætter Samvirket i Gellerup og Toveshøj et godt børne- og ungdomsliv på dagsordenen. Det blev besluttet på årsmødet i samvirket. Visionen er at gøre Gellerups og Toveshøjs børn og unge stolte af deres...

Tak og ros for indsats under uroligheder

Tak og ros for indsats under uroligheder

"Tak til alle, der har været med til at sende et signal om at stå sammen om at stoppe ballade og brandstiftelse." Der er varme i borgmester Nicolai Wammens stemme, da han på årsmødet i Samvirket i Gellerup og Toveshøj giver udtryk for taknemmelighed og beundring for...

Også myndigheder og politikere har svigtet

Også myndigheder og politikere har svigtet

Hverken statsministeren eller justitsministeren ved, hvad de taler om. Så kontant er beskeden fra folketingsmedlem Rene Skau Bjørnsson til Aarhusvest-portalen. Rene Skau Bjørnsson er valgt til folketinget fra Vestbyen for Socialdemokraterne. Aarhusvest-portalen har...

Klik her for at læse de nyeste referater fra Samvirkets møder.

Kommende Samvirkemøder:

Kvartalsmøde d. 26/11 2024, kl. 16.30 – 19.00.

Årsmøde d. 28/1 2025, kl. 17.00 – 19.30.

Introdag d. 11/3 2025, kl. 9.00 – 15.00.

Kvartalsmøde d. 25/3 2025, kl. 16.30 – 19.00.

Kvartalsmøde d. 27/5 2025, kl. 16.30 – 19.00.

Introdag d. 9/9 2025, kl. 9.00 – 15.00.

Kvartalsmøde d. 30/9 2025, kl. 16.30 – 19.00.

Kvartalsmøde d. 25/11 2025, kl. 16.30 – 19.00.

Årsmøde d. 27/1 2026, kl. 17.00 – 19.30.

Kvartalsmøder er oftest sidste tirsdag i marts, maj, september og november kl. 16.30-19. Årsmødet er altid sidste tirsdag i januar. Introdage er anden tirsdag i marts og september fra kl. 9-15.