I disse dage bliver der sendt brev ud til 180.000 borgere, der er tilmeldt et jobcenter. Det kan være som dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager eller selvforsørgende. Brevet bliver sendt til folkeregisteradressen og indeholder et brugernavn og et password til Min side på jobnet. dk.
Hver 7. dag og en gang om ugen skal jobsøgning bekræftes på jobnet.dk.
Min Side
Det er meget vigtigt at få aktiveret Min side, med det samme. Har du ikke fået brev, selv om du er tilmeldt jobcenteret, kan du henvende dig personligt til jobcenteret, og få det udleveret Husk billedlegitimation.
Glemmer du at bekræfte jobsøgningen, kommer den første rykker, og du får et klip og bliver trukket i dine ydelser det antal dage, der er gået, før du atter får bekræftet jobsøgningen.
2. gang får du sidste skriftlige rykker og klip nr. to. Klippene gælder i et år.
3. gang bliver du afmeldt uden varsel.
Når du har bekræftet jobsøgningen på Min side, får du en kvittering, hvor du kan se, hvornår du senest skal bekræfte jobsøgningen næste gang. Der er mulighed for at tilmelde sig en huskeservice, så du dagen før får en sms eller e-mail.
Husk endelig at meddele sygdom og ferie. Dagpengemodtagere kan selv gøre det på Min side i selvbetjeningsboksen, kontanthjælpsmodtager skal henvende sig til Jobcentret
Jobhjørnet i Gellerup Bibliotek
Har du problemer med ‘Bekræft Jobsøgning’, kan du kontakte Jens Didriksen, jobkonsulent og vejleder i Gellerup Bibliotek. Alle hverdage er det muligt at komme forbi og få hjælp til brug af PC, Internet, læsning af jobannoncer, udformning af CV, få det lagt ind på nettet, målrettet søgning på jobsites og hjælp til uopfordret ansøgning, og ikke mindst hjælp til forberedelse af jobsamtalen.
Mandag – torsdag: 10.00 – 17.00.
Fredag: 10.00 – 13.00.
Yderligere oplysninger: www.aakb.dk/gellerup eller www.jobnet.dk