Sporttrack er et nyt projekt, der ganske gratis tilbyder borgerne i Århus Kommune at tage en lederuddannelse for unge eller deltage på et foreningskursus for voksne.
Foreningskursus
Søndag den 23. november kl. 13.00-18.30. arrangerer Sporttrack et foreningskursus i Viby Syd. Kurset bliver afholdt på Søndervangskolen på adressen Søndervangs Allé 40, 8260 Viby J.
Sådan ser dagens program ud:
o Hvad er en forening?
o Ledelsesformer
o Rettigheder og lokaler
o Tilskudsmuligheder og forpligtelser
o Fælles spisning
Tilmelding
Hvis du er interesseret i at deltage på Sporttracks foreningskursus i Viby Syd, kan du tilmelde dig på en af følgende to måder:
Send en SMS til 1919 med teksten: Sporttrack borger viby + dit navn og efternavn eller send en e-mail til tilmeld@sporttrack.dk med overskriften “Viby”, samt dit navn og efternavn. Du vil kort efter din tilmelding modtage en bekræftelse på, at vi har registreret dig.
Hvad kan jeg lære?
Foreningskurset er for alle over 18 år og det har primært til formål at inddrage flere forældre, og andre interesserede, som frivillige trænere og ledere i foreningerne i Århus. Foreningskurset tager udgangspunkt i spillereglerne inden for foreningslivet og der vil blive undervist i struktur, ledelsesformer, organisering, rettigheder og lokaler samt tilskudsmuligheder. Kort sagt alle de elementer man har brug for at kende, for at blive en god træner/leder, eller bare give en hjælpende hånd i ny og næ.
Hvad er formålet?
Formålet med Sporttrack er at skabe flere aktiviteter og igangsætte nye initiativer i foreningerne i Århus, ved at udbrede kendskabet til spillereglerne inden for foreningsliv og uddanne flere frivillige trænere og ledere.
Foreningskurset er oprettet på initiativ af DGI Østjylland, Idrætssamvirket Århus, Det Boligsociale Fællessekretariat og Globus1, som er en del af Sport & Fritid i Århus Kommune. Kurset henvender sig primært til tosprogede voksne over 18 år i Århus, men alle er naturligvis velkomne.
Hvorfor skal jeg deltage?
”Det skal du, fordi du som træner eller leder har mulighed for at gøre en forskel og blive en rollemodel i dit lokalområde. Dernæst har du også mulighed for at hjælpe dine børn og udvikle de aktiviteter, de interesserer sig for. Kort sagt, du kan sætte dit personlige præg på udviklingen af dit lokalområde,” fortæller projektleder Birna Ballisager.
Hvis du vil vide mere
Man er meget velkommen til at kontakte Projektleder Birna Ballisager på tlf.: 29 27 38 88 eller med mail på adressen: birna@sporttrack.dk, hvis man ønsker flere oplysninger om kurset.
www.sporttrack.dk