Sang, dans og musik. Høje hvide støvler og Elvishår. Det kunne opleves i forbindelse med det festlige børne grand prix, der blev afholdt i Trivselshuset i Bispehaven fredag d. 7. august. Børnene havde øvet siden foråret.
Det var tydeligt, at børnene følte sig trygge på den lille scene. Det var der også grund til, for publikum var i dén grad støttende og positivt indstillet. Da den yndige konferencier i leopardplettet dress opfordrede til, at der blev sunget fødselsdagssang for en af deltagerne, Sandi, var publikum straks parat.
Det var dejligt at befinde sig i et rum, hvor alle var parat til at klappe og tage de optrædendes små fejltrin med godt humør.
Betydningsfulde dommere
Et grand prix skal helst have seriøse dommere med en vis anseelse. Fra dette perspektiv havde man fået fat i de helt rigtige dommere. Borgmester, og dommer, Nicolai Wammen, var meget omsværmet. Adskillige drenge ønskede at blive fotograferet med ham.
Forretningsfører for Boligselskabet Præstehaven, Allan Søstrøm, Chef for Socialcenter Vest, Gitte Krogh, skoleleder Torben Dreier og endelig FU-leder, Michael Larsen. Dette var dommerholdet, som afgjorde udfaldet på absolut fair måde.
Hvem der skulle gå videre til finalen, blev besluttet, mens de fem dommere indtog et hyggeligt måltid ved deres bord midt i rummet, hvorfra der var den bedste udsigt til scenen.
Blandet publikum
Det var en broget forsamling. Etnisk set var det et kludetæppe i alle mulige lyse og mørke nuancer, som blandede sig på smukkeste vis. Aldersspredningen var udtalt. Der var en del babyer, der så ud til at befinde sig glimrende som små midtpunkter i larmen, og omkringfarende børn og unge. Der var forældre og bedsteforældre. Kom de for at mærke feststemningen eller føle stoltheden over ungernes præstationer?
Uanset forskelligheden, havde folk én ting til fælles. Bispehaven er deres sted, der hvor de hører til. Et af de konkurrerende numre var en sang om Bispehaven. Her var publikum virkelig en del af nummeret, og fællesskabet tydeligt.
Den yngste vandt
Lille Hammudi med kunsternavnet Buster blev vinder med Busters sang. Han var yngste deltager med sine kun fem år. Da han skulle synge igen i finalen, var han næsten gået i baglås af træthed. Men han gennemførte og vandt med hjælp og støtte af de to store piger, Tina og Emma.
Alle deltagere fik gaver og en statuette som anerkendelse. Efter at arrangører og deltagere var blevet hyldet, brød et mægtigt rabalder løs. Balloner i alle former og farver blev frigjort og dalede ned over ivrigt udstrakte arme og hoppende unger, der så en stor fornøjelse i at skabe så meget larm som muligt.
