Nydanske kvinders mulighed for at starte egen virksomhed er emnet for en gratis konference, arrangeret af Nyvirk i Brabrand i samarbejde med Kvinderådet.
Konferencen finder sted i Århussalen på Skt. Knuds Torv 3, den 28. august kl. 10-16.
Der vil være korte oplæg, men også debat og workshop under følgende tre overskrifter:
- Netværk
Hvordan opretter vi netværk, der sikrer, at nydanske kvinder kommer godt i gang med deres egen virksomhed? - Iværksætterrådgivning
Hvordan imødekommer man nydanske kvinders særlige behov for vejledning om dansk lovgivning? - Selvstændighed og selvforsørgelse
Hvordan skal lovgivningen indrettes og hvordan kan offentlige myndigheder støtte oprettelsen af nye virksomheder
Fra kl. 10.00 vil der være workshop, og fra kl. 13 er der oplæg med repræsentanter for Nyvirk, Kvinderådet og Århus Kommune. Du kan åbne programmet i pdf-format her
Tilmelding kan ske til Nyvirk senest fredag den 14. august på mail info@nyvirk.dk på telefon 87 400 400. Du kan poste et almindeligt brev til adressen: Nyvirk, Holmstrupgårdsvej 1, 8220 Brabrand. Se mere på hjemmesiden: nyvirk.dk. Konferencen støttes af integrationsministeriet og åbnes af borgmester Nicholai Wammen.