Nu er den nye trafikplan for den kollektive trafik i Århus besluttet, men det lykkedes os at få en vigtig ændring med før planens endelige vedtagelse.
Efter den oprindelige plan skulle to linjer passere gennem vores område ad Søndervangs Allé. Linje 4 A skal følge en stor del af den nuværende linje 25’s rute, men fra Viby Syd skal den fortsætte til Tranbjerg ad Søndervangs Allé, Gunnar Clausens Vej og Christian X’s Vej.
Der skal altså etableres en bussluse i den sydlige ende af Søndervangs Allé. Denne linjeføring var der flere, der i høringssvar gjorde indsigelse imod, men den bliver ikke ændret. Linje 4 A kommer til at køre hver syvethalvt minut i myldretiden, hver tiende minut i dagtimerne og hvert kvarter i de øvrige tider.
Linje 6 A, som bliver en ydre ringrute, skal fra Viby hver anden gang køre ad Sønderhøj og Ringvej Syd til Oddervej, mens hver anden efter den oprindelige plan skulle den have endestation ved linje 25’s endestation. Vi søgte om foretræde for Byrådets Teknisk Udvalg, og her lykkedes det os at argumentere for, at linje 6 A ikke skal køre ind på Søndervangs Allé.
Planen er derfor nu ændret og hver anden linje 6 A får endestation et andet sted, formentlig ved butikkerne på Sønderhøj i nærheden af Bauhaus. Linje 6 A kommer til at køre hvert femte minut i myldretiden, hver tiende minut i dagtimerne og hver t kvarter i de øvrige tider.

Stor gevinst
Det betragter vi som en stor gevinst for Viby Syd, da en busvendeplads ville forringe muligheden for at lave den torvedannelse, der har været et stort ønske, som det tydeligt kom til udtryk på de to borgermøder, Århus Kommune har afholdt i forbindelse med helhedssplanen.

Alt i alt må vi vel sige, at vi, når de nye køreplaner træder i kraft fra næste sommer, får en noget bedre dækning med kollektiv trafik, end vi kender det i dag – vi har jo stadigvæk også Odderbanen. Det mener jeg på længere sigt kan blive en stor fordel for vores område. Gode kollektive trafikmidler vil blive efterspurgt af vores kommende beboere i Viby Syd.