Mandag den 4. oktober slår den nye Systuen Perlen dørene op i det kreative værksted i stueetagen i beboerhuset Yggdrasil midt i Gellerup.
Tilbuddet er en ny aktivitet under foreningen Perlevennerne, er og det er rettet mod kvinder, der har lyst til at være med til at lave sy- og håndarbejdsaktiviteter.
”Du kan komme og sy og reparere dit eget tøj, eller være med til at lave tasker, puder og sjove andre ting, enten til dig selv eller til en basar, hvor vi sælger tingene og lader overskuddet gå til velgørende formål,” fortæller Anne Jacobsen, der sammen med sin datter Cathrine, er aktiv frivillige i Systuen Perlen.
Fællesskab med andre kvinder
Mor og datter kommer fra Tilst. De henvendte sig i sommer til foreningen Perlevennerne, fordi de gerne vil være med til at lave frivilligt arbejde i Gellerup. Anne arbejder til daglig som ernæringsassistent i Tilst, mens Cathrine læser fransk og spansk på universitetet.

”Vi kunne rigtig godt tænke os at være med til at lave et syværksted for kvinder, hvor de kan komme og sy og lave kreative ting og samtidig have et fællesskab med andre kvinder,” siger de to og lover, at de har en masse sjove ting med, som kan inspirere kvinderne til at fremstille både tøj, tasker, puder, smykker og perler. Og de har også flere veninder, der gerne vil komme forbi systuen med forskellige ideer.
”I Systuen Perlen kan du sagtens have dine børn med. Vi skal nok sørge for, at der også bliver aktiviteter, som de kan gå i gang med,” siger Cathrine, som også har erfaring med at passe børn.
Systuen er åben hver mandag aften
Så har du brug for hjælp til at reparere eller sy tøj, eller har du lyst til at være kreativ med nål og tråd? Så kig forbi Systuen Perlen, som holder åben hver mandag aften kl. 17.00 – 19.00 i det kreative værksted i stueetagen i beboerhuset Yggdrasil, Dortesvej 35 A.