Information fremlagde for et par uger siden 10 eksperters råd til, hvordan vi kan rette op på problemerne i de udsatte boligområder, samt hvad de fraråder (du kan læse et sammendrag af artiklen her). Eksperterne tæller blandt andre tidligere formænd for relevante tænketanke og udvalg, forskere inden for bl.a. byggeri, pædagogik og boligsocialt arbejde. Forskerne har mange forskellige ideer til, hvad der skal gøres. Og de er langt fra enige om alt.
En ting er de dog enige om (kun én ud af 10 eksperter nævner det ikke): Drop retorikken om ”ghettoen” og ”parallelsamfund”, som også landets politidirektører har været inde på. De er enige om, at det kun gør ondt værre at omtale de udsatte boligområder som ”ghettoer”, men de nævner forskellige årsager.
Stigmatiserer, skygger, stempler
Når politikerne og medierne bruger g-ordet, er de med til at forstærke følelsen af at være uden for samfundet, som er en følelse, mange af de unge kriminelle bærer rundt på. Dermed stigmatiserer de. Samtidig stempler de også et område, hvor der bor mange lovlydige borgere, der ikke skaber problemer – og dermed rammer retorikken uskyldige.
Et andet problem er, at det er ukonstruktivt at bruge ordet. Det skygger for, at man gør noget ved det, som i virkeligheden forårsager problemerne: fattigdom, arbejdsløshed og manglende uddannelse. Birgitte Mazanti, leder for Center for Boligsocial Forskning, sammenligninger f.eks. forslaget om nedrivning i de udsatte områder med ”at tisse i bukserne for at holde varmen”, det fjerner ikke problemet. Derfor anbefaler hun, at man gør mere ud af den sociale indsats.
En tredje negativ effekt, der bliver nævnt: Ghettosnakken kan være med til at skabe et frirum for nedsættende tale om indvandrere og etniske minoriteter og dermed bidrage til, at tonen i debatten bliver skærpet. Tidligere har vi da også skrevet, om hvordan ”ghetto” tilsyneladende er et ord, der smitter.