Forfatteren Anett Sällsäter Christiansen, der er bosat i Toveshøj, deltog i lørdags i det litterære arrangement MEGAlitt sammen med 31 øvrige forfattere. MEGAlitt er blevet kaldt ”Danmarkshistoriens største litteraturoplæsning”, fordi samtlige deltagende forfattere læste op. Anledningen var en protest mod regeringens bebudede besparelser på støtten til dansk litteratur, som lyder på beskæring af forfatterstøtten på 75 procent I Århus deltog forfattere som Peter Laugesen, Morten Ramsdal, Adda Lykkebo og zimbabwanske Tendai Frank Tagarira, der som forfulgt forfatter er kommet til byen i kraft af Århus’ status som fribykommune for forfulgte forfattere.
Grunden til, at Anett Sällsäter Christiansen deltog i protesten, var ikke, at hun selv kunne blive ramt økonomisk: ”Jeg får ikke selv noget fra Statens Kunstråd, så det er ikke derfor jeg vil bevare kulturstøtten. Jeg vil kæmpe for god litteratur i varierede genrer og for, at der kommer flere forfattere til. Men en dag kan det være, jeg vælger at søge.”
Hvordan var det at læse op sammen med så mange kendte forfattere?
”Det var med sommerfugle i maven, fordi jeg vidste, at der sad mange blandt publikum med større udgivelser bag sig. Men det var sjovt at få lov til at læse mine tekster op, som på mange måder ikke lignede nogle andre deltageres værker, og hvor min bog er en meget århusiansk ting.”
Hendes roman, Brabrand 8220, handler om tyrkiske Ikra, der bor i Gellerupparken. Ikra erfarer, at hendes far har været gift med en dansk kvinde, som han har fået børn med. Faren var taget til Danmark, før resten af familien sluttede sig til ham. For at være sikker på at få opholdstilladelse giftede han sig med en dansk kvinde, som han blev skilt fra, da han havde skaffet kapital nok til at hente sin familie i Tyrkiet til Danmark. Bogen giver et realistisk billede af Gellerupparken og en indvandrerfamilies kamp for at blive en del af det danske samfund.
Det var Anett Sällsäter Christiansen, der inviterede fribyforfatteren Tenda Frank Tagarira med til MEGAlitt. Hun fortæller: ”Jeg oplevede det som en naturlig ting at gøre. Jeg inviterede ham som kollega, og fordi jeg tænkte, at her havde han mulighed for at møde ligesindede venner.”
I øvrigt hører det med til historien, at de bebudede besparelser på forfatterstøtten ikke blev en del af Finansloven 2010.