For få år siden var hver femte Gellerup-borger fattig – altså levede under den internationalt anerkendte fattigdomsgrænse.
Nu er det hver fjerde beboer. Altså er Danmarks fattigste bydel blevet endnu fattigere – relativt set.
Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der gør tallene op ved at anvende OECDs fattigdomsgrænse.
I 2002 levede 14 procent af Gellerupparkens beboere under fattigdomsgrænsen. Siden er tallet steget med 10,7 procent, så det i dag er 24,7 procent af beboerne, der betegnes som fattige. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gør det Gellerupparken til det fattigste område i Danmark.
Det gik stærkt i 2000-tallet
Det er desværre gået stærkt med fattigdommens stigning op gennem 2000-tallet.
Lige efter Gellerup kommer Mjølnerparken i København, Vollsmose i Odense og genboen, Toveshøj, på den anden side af Edwin Rahrs Vej.
Fattigdommen koncentreres i almene boligområder, mens der i andre boligområder ikke er sket så store stigninger i fattigdommen.
En af forklaringerne er, at der bor mange indvandrere i almene områder, og de er udsatte på jobmarkedet – de mister job hurtigere end andre.
I Berlingske tidende fælder oppositionen en hård dom over regeringens indsats for at få flere svage indvandrere i arbejde.
Indvandrere mistede jobs
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at flere indvandrere fra ikke-vestlige lande mistede deres job sidste år. Fra 1. januar 2009 til 1. januar 2010 faldt beskæftigelsen blandt de ikke-vestlige indvandrere med 4,3 procentpoint mod tre procentpoint for danskere.
»Regeringen har ikke fået de store grupper dårligt stillede indvandrere i arbejde,« siger Morten Østergaard, arbejdsmarkedsordfører hos Det Radikale Venstre.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er ikke uventet uenig:
"Det er et langt, sejt træk, hvor en håndholdt og aktiv indsats, der fokuserer på kontakt mellem kommuner og virksomheder, er helt afgørende for de svageste indvandreres kontakt til arbejdsmarkedet," siger Inger Støjberg til Berlingske.
