Højskolens elever skal blande sig

Når Gellerup Højskole åbner næste år, vil lokalområdet blive en del af elevernes hverdag. De skal helst blande sig, sagde projektleder og kommende forstander, Allan Agerbo, på Samvirkets kvartalsmøde.
"I gamle dage var en højskole som en osteklokke, som eleverne blev inde i for at modne sig til samfundet. I dag er det mere som et forsamlingshus – et åbent sted. Det bliver et sted, hvor folk udefra kan komme, og vi vil også bede eleverne om at blande sig i lokalsamfundet," nævnte Agerbo, som i øvriggt boede i Gellerup for 38 år siden, og flyttede derfra igen for 36 år siden.
Han omtalte højskolen som "urban", dvs. som en af de få, som ligger i bymæssig bebyggelse. Han glædede sig til realiseringen af helhedsplanen, som vil gøre Gellerup endnu mere til en egentlig by.
Fundraiser til ombygning
Lige nu er der korterevarende kurser, og imens søger man at fundraise til at kunne ombygge de tre blokke i Hejredalskollegiet, som højskolen kan råde over fra 1. november. Derfor kan ingen sige noget om startdatoen endnu for optag af kostelever – dvs. til længerevarende højskoleophold.
Efter Agerbos fremlæggelse var der flere, som problematiserede den naturvidenskabelige linje, som er højskolens profil. Flere mente, at den bør gøre mere ud af det multikulturelle islæt, som findes i rigt mål i lokalområdet, og som kunne føre til mere "kultur" og "mangfoldighed" i skolens profil.
Ingen modsætning
Allan Agerbo så dog ingen modsætninger her:
"Den naturvidenskabelige linje definerer vi meget bredt, og den handler også om dannelse. Eksempelvis vil undervisning i gastronomi eller arkitektur jo klart handle om kulturen og menneskene her, og give input til os. Vi vil lade os påvirke af lokalområdet."
Allan Agerbo nævnte, at en vis del af højskolens elever må være dagselever – dvs. det kan være unge, der bor i Gellerup.
"For nogle af dem vil det være et springbrædt til noget nyt, og vi tror, at de bliver så glade for livet på højskolen, at de også vil bo der," sagde han.