Med øjne næsten så store som tekopper lod børn og unge sig trylle ind i magiens verden. Det skete lørdag, da den amerikanske gæstekunstner Mario Ybarra åbnede sin tegnestue ”The Disney Drawing Club” i Sigrids Stue i Foreningernes Hus.
Sigrids Stue er delt op i arbejdsstationer. Spejle på væggen inviterer til, at spirende kunstnere kan tegne sig selv. På podiet er der plads til modeller. I løbet af kort tid tegner andre medlemmer modellen.
Børn i førskolealderen tegner kopffüssler, hvor mennesket er skematisk opdelt i hoved, krop, arme og ben. Også større børn udtrykker deres tegnekunst med ansigt, øjne, næse, mund og ører. Mario Ybarra tryller børnene ind i fantasiens verden, og dagligdagen eksisterer kun uden for. Selv en efterårsgrøn sko størrelse 65 med snørebånd og tegninger har sat fodmærket på væggen i Sigrids Stue.

”Jeg har altid været optaget af sko,” siger Mario Ybarra.

Kunstværk efter ”Fem-finger pædagogik”
Scenekunstnere og kunsthistorikere sørger for, at kunstværkerne bliver hængt op. Mario Ybarra siger, at kunsten skal være noget, alle kan gå til. Derfor bruger han sin ”Fem-finger pædagogik”, hvor han stiller en opgave, giver rammerne og i løbet af overskuelig tid, er der et kunstværk.

”Klubben er et sted, hvor man kan glemme livet udenfor,” siger Mario Ybarra.  

Fra onsdag den 22. oktober starter Mario Ybarra sin tegneklub, hvor alle er velkomne.Åbent hver onsdag kl. 16.00 – 19.00 i perioden 22. oktober – 30. november 2011.
Der bliver i løbet af november også workshops.